Australien har haft god tid til at forberede sig til denne VM-slutrunde. Sidste gang, de deltog i verdensmesterskaberne, var i 1974 ligeledes i Tyskland. Dengang blev det blot til en enkelt uafgjort og ingen mål. D en statistik blev betydeligt forbedret med en 3-1-sejr over Japan. Primitivt mandskab Meget mere bliver det dog næppe til i denne turnering for et primitivt australsk mandskab, der tyvstjal tre point på tre sene scoringer. Trods fire scoringer var der ikke meget kvalitet i kampen. Underholdt blev man dog, for indstillingen og fighterviljen var god hos begge hold. Det førte til en masse advarsler, men særligt Australien skuffede fælt spillemæssigt. De var alt for ivrige for at udligne det japanske føringsmål og havde ikke en gang tid til at spille bolden ud i en af siderne, før den absolut skulle baloneres frem mod den ensomme targetman Mark Viduka. Uden fantasi og tempo Der manglende i den grad fantasi og tempo. Heldigvis havde de heldet mod Japan. For australierne ligner simpelthen ikke et hold, der har kvaliteten til sætte sit videre præg på turneringen. Japanerne må med nederlaget i denne såkaldte nøglekamp - som ingen af holdene havde råd til at tabe - sætte deres lid til et sandt mirakel, hvis de skal videre fra gruppe F. Japan det bedste hold Det vil kræve point mod titelfavoritterne fra Brasilien og Kroatien. Men synd var det. Det var ikke fordi Japan spillede en stor kamp mod Australien, men de var dog det bedste hold på banen i Kaiserslautern og havde fuldstændig styr på løjerne. Vel og mærke indtil målmand Kawaguchi med blot fem minutter tilbage forvildede sig på skovtur i feltet og forærede Australien den tilfældige chance, man efterhånden vidste skulle til, hvis føringen skulle det mindste i fare. Det fik træner Zico's ellers velorganiserede, hårdarbejdende mandskab til at falde sammen og smide hele grundlaget for videre avancement væk.