Togos debut ved VM i fodbold har mildest talt været en hård oplevelse. I dag tabte afrikanerne med 1-2 til Sydkorea i den indledende Gruppe G og føjede dermed også sportslige problemer til balladen uden for banen. Togo kom foran i første halvleg ved Mohamed Kader, mens Soo Chun Lee og Jung Hwan Ahn scorede de to mål efter pausen, der gav Sydkorea sejren. Trænerens af- og tilgang Optakten har været præget af træner Otto Pfister, der lørdag trak sig som landstræner med få dage til VM. En uoverensstemmelse mellem fodboldforbundet og spillerne om en bonusordning skabte uro og strejke i truppen, og derfor gik Pfister. Forbundet forhandlede med Winfried Schäfer om at overtage posten, men det førte ikke til noget. Siden blev assistent Kodjovi Mawuena forfremmet til cheftræner, men da spillerne tirsdag løb på banen på Waldstation i Frankfurt var Pfister alligevel på bænken. Lykken vendte kortvarigt Nationens uheld stoppede dog ikke her, for de tyske VM-arrangører havde kludder i mekanikken og satte ved en fejl den sydkoreanske nationalmelodi på igen i stedet for Togos. Men da kampen begyndte, så det endelig ud til, at Togos lykke ville vende. Spillet i første halvleg afslørede ikke, at det var en upåagtet VM-debutant mod en af semifinalisterne fra det seneste VM, der dystede. Togo spillede frisk til i den stegende tyske eftermiddagshede, mens Sydkorea ikke kunne få spillet til at hænge sammen. Togo spillede frisk til Efter 17 minutter kunne Mohamed Kader udnytte en sydkoreansk forsvarsblunder, da han smuttede mellem de to centrale spillere i det asiatiske forsvar, og Kader kunne sparke en overraskende føring i mål. Stillingen holdt indtil pausen, og Sydkoreas træner Dick Advocaat reagerede ved at sende Jung Hwan Ahn på banen. Ahn var manden, der kom i centrum ved det seneste VM, da han afgjorde kampen mod Italien og efterfølgende blev fyret af sin italienske arbejdsgiver Perugia for 'ugerningen'. Togo straffet hårdt Ahn var med til at sætte mere fut i sydkoreanerne, og den forstærkede offensiv gav resultat efter 53 minutter, da Jean-Paul Abalo lavede et frispark på kanten af feltet og modtog sit andet gule kort. Udvisning til Togo og Chun Soo Lee hamrede det efterfølgende frispark i kassen. Kampen havde ændret karakter. Med knap 20 minutter tilbage skete det forudsigelige så, da Ahn på et godt langskud gjorde det til slutresultatet 2-1. I den resterende del af kampen var Sydkorea tættere på at øge, end Togo var på at udligne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























