Lige så sølle, der blev lagt ud, lige så forrygende sluttede gruppe H-opgøret mellem Tunesien og Saudi Arabien i München. 66.000 tilskuere var på plads, trommer og tilråb bølgede mellem tribunerne. Skyggen svalede spillerne på græsset, og temperaturen lå lunt i svinget omkring de 30 grader. Energiske saudier Fra start var det tydeligt, at Tunesiens spillere var klart bedre, teknisk og taktisk, men det var saudiaraberne, der leverede underholdningen med deres gå-på-mod og direkte spil. For selv om de knap kunne slå en aflevering til en medspiller i første halvleg, så scorede de point på respektkontoen for deres energiske indsats. Konstant lurede de på et tunesisk boldtab, der kunne løbes kontra på, og det kom, for tuneserne spillede besynderligt og uklogt tilbage på egen banehalvdel i lange perioder. Smukke mål Det efterlod tilskueren med en fornemmelse af, at alt kunne ske, og det gjorde det, selv om der skulle mange forsøg til, før bolden nåede inden for rammen. To glimrende mål sparkede saudierne ind i anden halvleg, og begge gange smed spillerne sig på knæ i græsset for at takke en højere magt - og hvem det var, skal der ikke kloges på her, men måske fløj der også en tanke til deres forboldunion, det havde i hvert fald lovet 600.000 kroner i bonus til hver spiller pr. sejr. Sen udligning Tunesiens Rahdi Jaidi annullerede dog den fede check i overtiden, og det uafgjorte resultat var ganske rimeligt. Tunesien var bedst, men Saudi Arabien kæmpede for det. Udmærket underholdning var det, hvis spænding kan kompensere for spillets kvalitet.