Hundredtusinder af festende fodboldfans glædede sig fredag over hele Tyskland over, at bolden omsider er i spil. Den 18. VM-slutrunde i fodbold er skudt i gang for øjnene af over en milliard tv-seere af den tyske forbundspræsident, Horst Köhler, ved en festlig åbningsfest i Münchens VM-stadion umiddelbart inden åbningskampen mellem de tyske VM-værter og Costa Rica. Vennefest »Kære fodboldvenner her og over hele verden. Endelig går det løs. Vi glæder os til fire ugers fodbold. Jeg byder fodboldspillerne og gæsterne fra hele verden velkommen«, sagde forbundspræsidenten, der til stor jubel tilføjede VM's motto: »I er til fest hos venner!« Den kun omkring en halv time lange åbningsceremoni var på trods af deltagelsen fra 1400 dansere og musikere langt mindre bombastisk end den oprindelig to dage i forvejen planlagte åbningsgalla i Berlin, som det internationale fodboldforbund FIFA aflyste for at beskytte grønsværen på Olympiastadion. 'Lederhosen' og trommer I stedet lagde München så hus til åbningsfesten, som blev indledt af operasang og 120 festklædte bayerske trommeslagere, der i deres 'lederhosen' slog på tromme og jublende blev budt velkommen på det udsolgte stadion. Bayerns folkelighed dannede startskuddet for festen, hvor to ni-årige drenge, også i lederhosen, cyklede ind på stadion og blæste i deres trompeter. Maradona på den røde løber Størst jubel fik dog den brasilianske fodboldlegende Pelé og den tyske topmodel Claudia Schiffer, da de sammen bar det gyldne VM-trofæ ind på stadion - netop det trofæ, som tyskerne med den nuværende VM-organisationschef Franz Beckenbauer i spidsen vandt i München ved det sidste VM på tysk jord for 32 år siden. Hele det vindende VM-hold fra 1974 var da også samlet på stadion, hvor de sammen med over 150 tidligere verdensmestre fra seks årtier indtog stadion. Ligesom ved OL-åbningsceremonier gik blandt andre Diego Maradona, Bobby Charlton, Laurent Blanc og Lothar Matthäus ind på den røde løber med deres landes skilte i hånden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce