Han hedder Arjen Robben, han har et kækt smil og et par rappe fødder. Fyren er bare 22 år, og de 80 kilo, som badevægten beretter om, er smidt rundt på et skelet, der måler 1,81 meter fra isse til hæl. Han er en anelse højere med fodboldstøvler på ­- og et sådant par havde han snøret i går, da han blev fodbold-VM's største individuelle oplevelse indtil da. Efter to VM-dage med eksotiske indslag og et par artige overraskelser ­- den slags, der gør VM-slutrunden til en ganske særlig kildrende fodboldoplevelse - kom turneringens første europæiske opgør, mødet mellem to betydende fodboldnationer, Serbien&Montenegro og Holland. Stjal billedet Og det var i dén kamp, sat i Leipzig, rapfodede Arjen Robben stjal billedet. Han gjorde det ikke bare gennem det mål, han scorede i kampens 18. minut, da han - med en såkaldt dyb stikning fra angrebskollegaen Robin van Persie - sprintede fra det serbiske forsvar og velplacerede bolden i nettet. Han gjorde det også gennem et konstant målsøgende spil, udtrykt via gennembrudsforsøg, gode driblinger og resolutte afslutninger. Ja, Arjen Robben var ganske enkelt det hollandske angreb i denne kamp, som godt nok blev båret af et højt tempo og megen angrebsvilje - den serbiske dog mest tydelig, da holdet var kommet bagud - men som dog også savnede noget af den vildskab, man godt kan forlange af en VM-kamp. For det gælder vel for pokker om at vinde og gå videre. Var ikke parat Men det var som om, at det serbiske mandskab ikke var parat til denne investering mod et hollandsk hold, der straks fra starten 'krævede' bolden og dominerede spillet. Det hollandske udgangspunkt på det tætpakkede, stemningsfyldte stadion i Leipzig, hvor flere tribuneafsnit lignede mægtige appelsinboder, var hurtige kombinationer og et spil rettet direkte mod mål. Og som havde et bredt fløjspil og hurtige sideskift som våbnet til at bringe det serbiske betonforsvar ud af balance. Og da det hovedparten kom til at foregå i Robbens venstre side, blev han kampens travleste spiller. Og da han samtidig lykkedes med næsten alt, blev han også den mest I øjenfaldende - sådan, at hver gang, han kom i besiddelse af bolden, rullede der et forventningsgys gennem kroppen på de mange orangeklædte hollændere. Besvarede ikke offensiv Serbien&Montenegro formåede ikke effektivt at besvare den hollandske offensiv. Bevares, efter Robben-scoringen kiggede serberne også fremad og ikke kun bagud, og efter pausen - da man åbenbart ikke længere satsede på tilfældigheder - foretog Serbien&Montenegro offensive udskiftninger, bl.a. satte man 'flagstangen' Zigic på banen, men det gjorde nu ikke den store forskel. Den serbiske storm udeblev, intet viljestærkt angrebs-raseri blev sat i værk i de sidste 10 minutter - intet ekstraordinært blev gjort for i det mindste at stjæle et enkelt point fra det meget optimistisk spillende hollandske mandskab. Og det var faktisk temmelig flovt at se på - for sådan får man ikke VM-succes. Præsenterede sig flot De hollandske muligheder? Ingen tvivl om, at holdet præsenterede sig flot. At den store energi, den stærke bevægelighed og den fine indbyrdes forståelse tegner et billede af et hold, der hænger umådeligt godt sammen. Men trækker vi Robben ud af gårsdagens kamp - sådan at forstå, at fjerner vi hans aktioner fra kampen - så er der ikke meget tilbage af den hollandske angrebsprofil. Det kan da godt være, at Manchester United-stjernen Ruud van Nistelrooy arbejdede godt og afleverede bolden nydeligt, men foran mål var han ikke mere farlig end Anders And. Hvis Holland skal gøre sig håb om at 'komme i medaljerne' - og det taler spillerne om - så skal der mere ramasjang og mindre kunst i spillet foran mål.