Helveg runder 100 landskampe. Det er ikke helt normalt, at en spiller, der i høj grad mangler kamptræning, og som netop har begået en kæmpefejl, der har kostet et mål i en landskamp, får genvalg i den næste kamp. Men nu er situationen med Thomas Helveg og fodboldlandsholdet altså netop ikke helt normal og den 34-årige midtstopper beholder sin plads i startopstillingen, når Danmark i aften møder Frankrig i Lens. Svensson lurer på chancen Hvis der havde været tale om en turneringskamp, ville Bo Svensson nok være blevet foretrukket. Bo Svensson gjorde det pænt i sin debutkamp i Århus i lørdags og vil nu gå ind i konkurrencen om midtstopperpladserne på holdet, der til efteråret skal i gang med EM-kvalifikationen. Det bliver spændende at se, hvordan Thomas Helveg klarer sig mod de hurtige franskmænd i kampen i aften, hvor det danske hold kan nå op på ti i træk uden nederlag. Spillemæssigt har Morten Olsens tropper været svingende i præstationerne. Danskerne havde bolden mest mod Paraguay, men der var mange dårlige afleveringer og talrige indlæg fra siderne uden kvalitet, så der blev produceret meget få chancer. Grønkjær ude I aften kan den småskadede Jesper Grønkjær næppe spille. Måske rykkes Martin Jørgensen over i højre side, fordi der skal være plads til Kenneth Perez i venstre denne gang. Det mest sandsynlige er dog, at Martin Jørgensen fra start prøves på den centrale midtbane, og at Jon Dahl Tomasson rykker frem som førsteangriber. I forsvaret får Brian Priske givetvis chancen som højreforsvarer, mens enten Jan Kristiansen (i så fald genvalg efter en glimrende præstation i Århus) eller Allan K. Jepsen skal spille venstre back.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce