Det var en flok slukørede danske spillere og trænere, som mødte pressen efter 3-3-kampen mod Italien i det første opgør ved U21-slutrunden i Portugal. De forsvarende europamestre var helt nede i sækken, da Danmark førte 3-1 ved pausen, men på en god anden halvleg og en scoring da stadionuret tikkede om på 90.00, fik italienerne alligevel point. »Lige nu føler vi, at vi har tabt. Vi sagde før kampen, at det ville være godt, hvis vi kunne få et point mod Italien, men som kampen udviklede sig, har vi nærmere tabt to«, sagde landstræner Flemming Serritslev og lignede en mand, der lige havde været til begravelse. Kahlenberg aftenens synder »Men vi skal tage det positive med herfra. Den sidste halve time af første halvleg spillede vi noget af det bedste, jeg nogensinde har set vores hold spille. Vi sad på det hele, scorede tre mål, og havde de forsvarende mestre helt nede i sækken. Nu skal vi have spillerne op rent mentalt, og det er faktisk den største opgave der venter, for vi spiller jo igen om mindre end 48 timer «, sagde landstræneren. Også spillerne så begravelsesagtige ud. Ikke mindst Thomas Kahlenberg, der endte med at blive aftenens helt store synder, da han brændte en friløber i en situation, hvor han endog havde en helt fri Morten Rasmussen inde på midten. »Jeg tror, han er i offside og har en mand i ryggen, så derfor sparkede jeg selv. Men nu glæder jeg mig til at se den på tv«, forklarede Kahlenberg, der gentog, hvad Flemming Serritslev havde sagt, inden han uddybede problemerne med at holde italienerne væk i 2. halvleg. »Vi vidste godt, at de spillede med lange bolde. Men i anden halvleg kommer vi til at stå for langt tilbage på banen, og så blev det svært for os at spille«, sagde Kahlenberg. Agger: Vi manglede mod I det danske midterforsvar var både Daniel Agger og Leon Andreasen enige om, at der lige havde manglet det sidste. Agger mente, at holdet manglede mod, kynisme og mere tålmodighed. »Vi var enige om i pausen, at vi skulle blive ved med at spille bolden. Men i stedet kom vi til at sparke, og det gav os problemer«, sagde Daniel Agger, som selvsagt ikke var tilfreds med forsvarsspillet, når nu der blev scoret tre gange. »Nej, det taler vist for sig selv. Der er lidt, der skal rettes til«, sagde Liverpool-forsvareren, mens Leon Andreasen mente, at danskerne var blevet bange for at vinde. »De skubber deres venstre back meget langt op for at lægge mere pres. Men altså det burde vi jo bare have udnyttet, for alt andet lige skulle det jo give os mere plads at spille på«, sagde Andreasen. Har du nogensinde prøvet noget lignende? »Tjah... I min tid som AGF-spiller var der nok noget«, sagde Leon Andreasen, som trods alt havde plads til et smil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























