Real Madrid, Juventus, AC Milan og Manchester United. På trods af lukrative kontrakttilbud havde ingen af de store klubber held til at sikre sig den brasilianske troldmand Pelé i løbet af hans 20 år lange karriere fra sidst i 50´erne til slutningen af 70´erne. Det afslører den tredobbelte verdensmester i et interview med den engelske avis The Guardian og understreger, at han ikke har fortrudt afvisningerne. Overraskelse i Manchester Pelé, der viede næsten hele sin klubkarriere til brasilianske Santos, inden han sluttede af i amerikanske New York Cosmos, har aldrig tidligere fortalt om sine europæiske kontrakttilbud. Det vakte derfor også overraskelse i især Manchester United, der - ifølge Pelé selv - henvendte sig i storhedstiden i 1968, hvor holdet vandt Europa Cup-finalen over Benfica med 4-1. Her kunne han være blevet holdkammerat med koryfæer som Bobby Chalton, George Best og træner Matt Busby, men i stedet valgte han at blive i hjemlandet. Forståelse for diskretionen Wilf McGuinness, som arbejdede sammen med Matt Busby i 1968 og senere selv blev træner i klubben, siger til avisen: »Det ville have været fantastisk, hvis han var kommet til klubben. Det er første gang, jeg selv har hørt om det, men hvis Busby virkelig forhandlede med en så stor spiller som Pelé, kan jeg godt forstå han gik stille med dørene«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce