Barcelona vandt dramatisk finale

Juliano Belotti scorer det afgørende mål ti minutter før tid, da Barcelona vinder 2-1 over Arsenal i Champions League-finalen. - Foto: AP
Juliano Belotti scorer det afgørende mål ti minutter før tid, da Barcelona vinder 2-1 over Arsenal i Champions League-finalen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Frank Rijkaard sprang en halv meter op i luften med armene strakt mod himlen, da indskiftede Juliano Beletti via Arsenal-målmanden Manuel Almunias ene ben bankede 2-1-sejrsmålet ind. Dermed fik de spanske mestre vendt 0-1 til 2-1 og sikrede den catalanske storklubs første Champions League-triumf siden 1992. Dengang var Michael Laudrup på Barcelona-holdet ledet af den allerstørste hollandske fodboldpersonlighed Johan Cruyff, der har anbefalet Barcelona at ansætte Frank Rijkaard. Titel både som spiller og træner Efter en problematisk første sæson har Rijkaard gjort Barcelona til Europas mest velspillende, seværdige og charmerende fodboldhold - og med sejren i aftes kopierede han, hvad mester Cruyff har gjort. Frank Rijkaard blev den femte i historien, som har vundet Champions League både som spiller og som træner. Miguel Munoz, Giovanni Trappatoni, Johan Cruyff og Carlo Ancelotti er de fire andre. Men Frank Rikjaard måtte lide længe i Paris i aftes, hvor Ronaldinho, som holdt lidt for meget på bolden for ofte og ikke fik tid og plads til at levere verdenskunst. Men han gav i glimt prøver på de fantastiske stikninger, der bringer en medspiller i eller tæt på scoringsposition. Flot holdindsats af Arsenal Arsenal leverede en storslået holdpræstation med et betonforsvar omkring Soil Campbel og Kolo Toure, som først blev brudt ned for alvor mod slutningen af kampen. Og englænderne - med svenske Fredrik Ljungberg som en giftig kontraspiller - havde mulighederne for at komme foran med 2-0 og lukke kampen. Men Thierry Henry, der menes på vej til at skifte til Barcelona, var netop i denne store kamp ikke skarp og sikker nok i sine afslutninger. Hurtig udvisning af Lehmann Det lignede et hurtigt farvel til Arsenals sejrschancer, da Jens Lehmann så rødt efter 18 minutter. Målmanden har ellers haft et strålende forår, holdt målet rent i 745 Champions League-minutter inden finalen og har slået Oliver Kahn af det tyske VM-hold. Ronaldinho spillede brillant Samuel Eto'o fri i dybden, og den hurtigere angriber tog et langt træk forbi den fremstormende Lehmann, som med den ene arm fældede Barcelona-angriberen lige uden for feltet. Overså fordel Bolden røg videre ud i højre side til Ludovic Giuly, der sparkede den i kassen til 1-0-målet - troede alle på Stade de France. Men den norske dommer Terje Hauge fløjtede for frispark til Barcelona og viste Jens Lehmann ud. Det var en historisk udvisning - eftersom det var den første nogensinde i en Champions League-finale. Men en åbenlys fejlkendelse, som den nu afgåede danske topdommer Knud Erik Fisker, der sad hjemme og så kampen på tv, sagde til Politiken. »Nordmanden burde have ventet to-tre sekunder for at se spillets udvikling. Og da bolden var gået i nettet, skulle han have dømt mål og givet Jens Lehmann en advarsel«, forklarede Knud Erik Fisker. Arsenal indledte bedst Arsenal-manager Arsene Wenger valgte at tage Robert Pires ud, da Manuel Almunia blev sendt ind i målet som afløser for Jens Lehmann - og helt naturligt overtog Barcelona kommandoen i kampen, hvor Arsenal ellers var startet modigt og optimistisk. Thierry Henry misbrugte en 100 procent-chance i den indledende fase, da Ronaldinho var længe om at give sig til kende. Arsenal-spillerne var hurtigt fremme og blokere, tackle og lukke af for den brasilianske boldkunstner, som naturligvis fik bedre arbejdsbetingelser, da Barcelona blev 11 mod 10. Barcelona vaklede Arsenal måtte begrænse sig til at spille kontrafodbold med forsøg på hurtige bolde op til Henry, mens Barcelona forsøgte med de velkendte kombinationer, det bevægelige opspil over hele banens bredde. Men Ronaldinho og Co. spillede ikke hurtigt og præcist nok - og pludselig var Arsenal overraskende foran. Den store Sol Campbell sprang til vejrs, mens Barclona-opdækningen var næsten ikke-eksisterende, og med et brag pandede han 1-0-føringen ind. Henke blev afgørende Barcelona styrede spillet efter pausen. Frank Rijkaards mænd prøvede alt. Driblinger, gennembrud over kanterne, et-to-kombinationer op gennem midten og skud ude fra. Men der manglede noget, vildskab, dynamik og overlegenhed, som man ellers ofte har set i Barcelonas spil. Svenskeren Henrik Larsson kom ind som nøglen, der kunne åbne den solide Arsenal-defensiv med eminente førstegangsberøringer. Han lagde bolden til rette for Samuel Eto'o, der udlignede, og svenskeren serverede bolden for fødderne af Juliano Beletti, som løb i det rigtige øjeblik og altså havde heldet med sit hårde skud. 2-1 til favoritterne over et Arsenal-hold, der kæmpede heroisk og solgte sig dyrt mod det hold, der fortjent og til de fleste fodboldelskeres store tilfredshed har indtaget Europas fodboldtrone. Kampfakta: 0-1 Sol Campbell (38), 1-1 Samuel Eto'o (77), 2-1 Juliano Belotti (80) Barcelona (4-3-3): Valdes - Oleguer (70. Beletti), Marquez, Puyol, Van Bronckhorst - Deco, Edmilson (46. Iniesta), Van Bommel (60. Larsson)- Giuly, Eto'o, Ronaldinho Arsenal (4-5-1): Lehmann - Eboue, Toure, Campbell, Cole - Hleb (85. Reyes), Fabregas (73. Flamini), Pires (18. Almunia), Gilberto, Ljungberg - Henry Udvisning: Jens Lehmann (18) Dommer: Terje Hauge, Norge

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her