Millennium Stadium sagde farvel til den engelske FA Cup-finale med et sandt drama. Efter 90 minutters dramatik, 30 minutters forlænget spilletid og efterfølgende straffesparkskonkurrence kunne Liverpool omsider løfte pokalen som tegn på, at FA Cup-titlen var hjemme. Med mindre det ombyggede Wembley forsinkes yderligere, flyttes finalen efter seks år tilbage til det engelske nationalstadion i næste sæson. Drømmemål af Gerrard Men Millennium kunne så også byde på en yderst kompetent afsked, hvor den ordinære spilletid endte uafgjort 3-3, efter at Steven Gerrard på et drømmemål havde pustet nyt liv i Liverpools titeldrømme med udligningen få sekunder inde i tillægstiden i den ordinære kamp. Den forlængede spilletid bød dog ikke på scoringer, og dermed skulle de hårdt prøvede spillere ud i endnu et dramatisk kapitel i historien om FA Cup-finalen 2006. Med tre redninger i straffesparkkonkurrencen var Jose Reina pludselig forvandlet fra skurk til helt, efter at han med sit drop i den ordinære spilletid var skyldig i, at West Ham havde bragt sig foran 2-0. Agger ikke med West Ham måtte sande, at der skal spilles indtil dommerens fløjte lyder. Foran 3-2 på vej ind i tillægstiden af den ordinære kamp var det blot et spørgsmål om tid, før pokalen kunne løftes. Men Gerrard ville det anderledes, og West Hams seneste FA Cup-sejr daterer sig stadig tilbage til 1980, mens Liverpool undgik en sæson uden titler efter Champions League-sejren i fjor. Danske Daniel Agger var ikke i truppen til opgøret, hvor Liverpool ellers udviste store koncentrationssvigt i forsvaret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.