Sommerferiefodbold. Det var, hvad de 2.637 tilskuere på Silkeborg Stadion var vidne til, da Silkeborg søndag slog FC Nordsjælland 2-0 i SAS Ligaen. Begge hold lignede i store dele af kampen mandskaber, der var gået på sommerferie og langt hellere ville have nydt det gode vejr liggende i en havestol med en kold øl i hånden end ved at spille fodbold. Dårlig opdækning I anden halvleg udnyttede først Kim Olsen og siden Michael Hansen dog dårlig opdækning fra gæsternes side til at sikre en trods alt fortjent hjemmesejr. »Inden i dag havde vi tabt tre kampe i træk, så det her var en vigtig sejr for os som afrunding på sæsonen, inden vi slutter af i Parken«, sagde Silkeborgs anfører Michael Hansen efter kampen. Silkeborg: Vi startede bedst Silkeborgs træner er tilfreds med sit hold. »Jeg synes, de starter klart bedst. Vi er ikke tæt nok på dem, men jeg synes vi slutter første halvleg bedst og har god kontrol over det i anden halvleg«, vurderede hjemmeholdets træner Viggo Jensen. Et kvarter inde i anden halvleg foretog Silkeborg en dobbelt indskiftning af Thomas Poulsen og Kim Olsen, og det gav med det samme lidt mere liv i en kamp, hvor det mest ophidsende indtil da havde været to advarsler til gæsterne. Bare syv minutter havde de to været på banen, da Kim Olsen headede Silkeborg foran 1-0 efter et godt opspil i højre side. »Jeg synes, vi dækker meget skidt op ved deres første mål, og det er i det hele taget vores problem, at vores modstandere kommer alt for let til deres mål. Og da vi først kommer bagud, så er det som om, vi falder sammen, og det er særdeles utilfredsstillende«, sagde gæsternes træner Johnny Pedersen. Vi er mennesker allesammen Efter føringen satte hjemmeholdet sig tungt på kampen uden dog på nogen måde at levere nogen spillemæssigt flot præstation. Til gengæld var Michael Hansen effektiv, da han flugtede Silkeborg foran 2-0 otte minutter før tid, efter et godt sammenspil i venstre side af Thomas Poulsen og Bjarni Olafur Eiriksson. Anføreren var dog godt klar over, at det ikke var nogen stor fodboldkamp, spillerne havde givet tilskuerne i Silkeborg. »Vi er jo trods alt mennesker alle sammen, så det er klart, at den sidste gnist mangler, når der ikke er så meget at spille om. Der mangler lidt motivation i forhold til, hvis det var en afgørende kamp, og det er altså ikke noget, man kan snakke sig til«, sagde Michael Hansen. Silkeborgs sejr betyder, at de overhaler FC Nordsjælland i den samlede stilling, så de inden sidste runde indtager niendepladsen, mens gæsterne ligger nummer ti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























