Der var ingen talerstol, og der var heller ingen grønne bøgegrene. Forsamlingen til Michael Laudrups 1. maj-tale i den store hall i hovedtribunen på Brøndby Stadion i den socialdemokratiske Vestegnskommune var da også ganske lille - nemlig tre journalister. De kunne på tæt hold høre cheftræneren højt og tydeligt, da han redegjorde for det langstrakte forhandlingsforløb om sin mulige kontraktforlængelse som cheftræner. Skuffet og irriteret Og det var en både skuffet og irriteret Laudrup, der talte. Men den snart 42-årige Michael Laudrup er dog ikke mere irriteret over forløbet og klubbens passivitet, end at han er parat til at forlænge sin trænerkontrakt - hvis klubben altså vil have ham. »En skidt situation« Det vil den, forsikrer Brøndbydirektøren, Per Bjerregaard. Han går efter en kontraktunderskrivelse med både Laudrup og assistenttræner John 'Faxe' Jensen i denne uge. Nu haster det. »Det er en skidt situation, og jeg skal være den første til at beklage, at forløbet har trukket så længe ud. Det har undret mange, også klubbens sponsorer og fans. Men jeg vil også beklage, at jeg i de seneste par uger har stået som skurken, alle venter på. Det er forkert, idet jeg har afleveret mit kontraktudkast til klubben for 13 dage siden«, sagde Michael Laudrup efter mandagstræningen - mens klubdirektør Per Bjerregaard passerede forbi med et stille nik. Og måske fornemmede, at hans cheftræner var i det kritiske hjørne. Hvorfor har du ikke fortalt pressen, at du har givet klubben et udspil?

»Jeg valgte ikke at sige noget, fordi klubben og jeg for et stykke tid siden aftalte, at vi ikke ville føre forhandlinger gennem medierne«. Ingen konkret responsJamen, bryder du så ikke den aftale nu?

»Jeg kunne have ventet med at sige noget til i morgen eller til fredag, men når jeg gør det lige nu, så skyldes det, at jeg ikke fortsat vil have rollen som den, der forhaler tingene. Det er frustrerende for mig, at omgivelserne tror, det er min skyld. For det er den opfattelse, mange har - og jeg vil ikke længere have aben siddende på min skulder«. Har du fået en reaktion fra klubben?

»Jeg har ikke fået nogen konkret respons«.

Men du vil gerne fortsætte som cheftræner i Brøndby?

»Det hører vist til sjældenhederne, at man afleverer et kontraktudkast, hvis man ikke er interesseret i et samarbejde«.

Kunne tage til udlandet
Handler det her om penge?

»Ja, det gør det også, men slet ikke om så mange, som Ekstra Bladet har skrevet (seks millioner kroner om året, red.). Hvis avisen kan skaffe mig en så stor løn, vil jeg lade deres reporter føre forhandlingerne - så skal jeg gerne betale 25 procent i provision. Men i det hele taget er det grotesk, at vi skal stå her og diskutere økonomi, for hvis penge var det vigtigste for mig i det her job, så ville jeg tage et i udlandet«. Er du en dyr træner?

»Jeg synes, jeg er fair i mine krav til klubben. Og skulle det hele ende med, at vi ikke kan fortsætte samarbejdet, så vil det skyldes uenighed om indholdet i mit udkast, og ikke, at jeg med en eller anden bagtanke bevidst forhaler forløbet«. Ikke nogen tidsfristEr dit udkast et ultimatum?

»For mig har ordet ultimatum en negativ klang over sig. Ikke alt er til forhandling, men alt med tal er det naturligvis«. Er der noget, du kunne have gjort anderledes i dette forløb?

»Ja, jeg kunne måske have været noget mere aktiv, da vi havde de første drøftelser i vinter - men det kunne begge parter«. Har du sat en tidsfrist for en forlængelse?

»Næh, jeg er her til 8. juni, så indtil da kan klubben bare komme. Det skal bare ikke hedde sig, at jeg står i vejen for en forhandling - derfor reagerer jeg nu«, sagde Michael Laudrup, inden han gik ud i solen. »Uro og bekymring« Sceneskift til en etage højere oppe i Brøndbybygningen - og til et sofaarrangement på Per Bjerregaards kontor. Vand og kaffe på bordet. Per Bjerregaard bekræftede adspurgt over for de tre tilhørere fra Laudrups spontane 1. maj-møde - og efter at have tænkt sig lidt om - at det var korrekt, at Laudrup havde afleveret sit kontraktudkast for 13 dage siden. Hvorfor er der så ikke sket noget siden?

»Til det er der at sige, at dette er ikke det samme som at ansætte en kontorassistent«, svarede direktør Bjerregaard - som derefter fortalte, at klubben allerede i august 2005 sagde til Laudrup, at man gerne ville forlænge hans kontrakt. Før jul afleverede Laudrup så et ønske til en handlingsplan til udvikling af holdet, og den tiltrådte klubben. Et »træls« forløb »Så skal vi blive enige om det økonomiske i Laudrups kontrakt, og det taler vi om i januar. Men da der er tale om et job på ledelsesplan, er det en bestyrelsessag, og indimellem skal vi også spille fodbold. Derfor tager det tid. Men bestyrelsen giver mig et mandat, og ud fra det laver jeg et udspil til Laudrup - og det er så det, han har svaret på nu«. Hvordan synes du forløbet har været?

»Træls må jeg sige - jeg er jo fra Jylland. Og det her forløb må aldrig gentage sig. Fra jeres læseres side må det her jo se ud, som om der har været kæmpe problemer undervejs, og sådan ser jeg det slet ikke. At der så desuden er blevet dannet et billede af en kulturkamp her i klubben, har ført til uro og bekymring, for trænerne har spurgt sig selv, om der nu også var opbakning til dem. Og det har jeg forsikret dem om, at der er. Men jeg må have undervurderet situationen«.

Hvad sker der så nu?

»Nu skal vi forhandle i denne uge. De to trænere følges jo ad, men de vil forhandle separat, og det gør det ikke nemmere for mig. Men da det vil være barokt, hvis vi ikke kan blive enige med assistenttræneren, og det hele skulle falde sammen af den grund, forhandler jeg først med 'Faxe' og derefter med Laudrup. Jeg håber at kunne lukke sagen i denne uge«. »Laudrup er fair«Er Laudrup fair i sine krav?

»Det synes jeg - og så vil jeres næste spørgsmål lyde: Hvad er han værd? Og her er svaret, at han er mere værd, end han får i løn. Og han kunne uden tvivl få meget mere i en udenlandsk klub«. Og alligevel er det penge, der skiller jer. Er det, fordi han forlanger meget efter danske forhold?

»Ja, for det, han forlanger, er et nyt tankesæt for os«. Ser du hans udspil som et ultimatum?

»Nej, sådan opfatter jeg det ikke«.