Tysk klub ser på AGF'er i aften

Tobias Grahn er en af de mest eftertragtede AGF-spillere, men klubben for ikke økonomisk glæde af et salg. Salgsrettighederne til Grahn ejes nemlig af en række private investorer, herunder en del fans. - Arkivfoto: Andreas Szlavik.
Tobias Grahn er en af de mest eftertragtede AGF-spillere, men klubben for ikke økonomisk glæde af et salg. Salgsrettighederne til Grahn ejes nemlig af en række private investorer, herunder en del fans. - Arkivfoto: Andreas Szlavik.
Lyt til artiklen

19.00 AGF-Horsens Flere udenlandske klubber har vist interesse for AGF s svensker Tobias Grahn. I aften er en tysk klub repræsenteret i Århus, hvor hjemmeholdet for 11. gang jagter den første sejr med Ove Pedersen som træner. Forsvareren Thomas Hansen er i karantæne. AC Horsens har tabt fire kampe på stribe og kun scoret én gang. Jonas Truelsen og Joel Tchami er fortsat på skadeslisten. 19.00 Viborg-FC København Viborgs José Mota er karantæneramt i aften, men ellers er truppen uændret fra 3-1-sejren over Silkeborg. FCK-anfører Tobias Linderoth er tilbage efter karantæne. Det må betyde, at Michael Silberbauer rykker ud på højrekanten på midtbanen. Razak Pimpong kan få pladsen i venstre side, hvor Martin Bergvold ikke var på toppen mod Brøndby i søndags. Dan Thomassen vikarierer fortsat for skadede Michael Gravgaard i det centrale forsvar. 19.00 OB-FC Midtjylland OB er godt på vej til at vinde bronze for første gang siden 1996, da Viggo Jensen var træner. Og Odense-holdet skal nok få stor støtte fra tribunerne i de to sidste hjemmekampe, i aften og på søndag mod FCK. Der kommer sikkert 8.000-9.000 tilskuere mod FC Midtjylland og 13.000-14.000 på søndag. Midtbanespilleren Esben Hansen er tilbage i truppen efter karantæne. Hos FCM er angriberen David Nielsen færdig. Han har ikke leveret den vare, der var forventet, efter at han blev hentet i AaB. 19.00 AaB-Silkeborg Hos aalborgenserne, der forleden i Horsens langt om længe prøvede at vinde en kamp, er forsvareren Michael Jakobsen tilbage efter karantæne. Silkeborg må undvære Thomas Olsen på grund af en skade. AaB meddelte i øvrigt i går, at kontrakten med den assisterende træner Allan Kuhn er forlænget med to og et halvt år. 19.00 Esbjerg-SønderjyskE I Esbjerg taler mange mere om pokalfinalen 11. maj mod Randers FC i Parken end de sidste kampe i Superligaen. I aften er Esbjerg klar favorit mod SønderjyskE. Kolja Afriyie er ude med karantæne. SønderjyskE-spillerne var kan man læse på klubbens hjemmeside i højt humør, da de trænede i går under ledelsen af Ole Swennesen, der har afløst den fyrede Morten Bruun, som spillerne altså ikke kunne lide. 20.00 Brøndby-FC Nordsjælland Anfører Per Nielsen fik et fornemt Brøndby-comeback i søndags, men den dårlige fod volder stadig kvaler, og der er tvivl om den store stoppers deltagelse i aften. Mads Jørgensen er med i en udvidet trup, hvor fra Dan Anton Johansen er gledet ud. Det forventes, at Michael Laudrup finder plads i startopstillingen til Johan Absalonsen, der var et frisk pust og gjorde en forskel, da han blev sendt ind den sidste halve time mod FCK. Kasper Lorentzen er stadig ude med en knæskade. FCN-truppen med den amerikanske back Heath Pearce, som ikke kom med i USA s VM-trup til slutrunden er uændret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her