0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Troen lever i Villarreal

Eksperterne tror ikke på, at Villarreal kan forhindre Arsenal i at indløse billet til Champions League-finalen. Men troen på overraskelsen lever fint hos Juan Roman Riquelme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FERNANDO BUSTAMANTE
Foto: FERNANDO BUSTAMANTE

Villarreals argentinske troldmand Juan Roman Riquelme bærer et stort ansvar på sine skuldre. - Arkivfoto: AP.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er de færreste altså uden for den lille spanske by som tror på, at Villarreal kan vende sidste uges 1-0-nederlag til Arsenal og score billetten til Paris og dette års Champions League-finale.

Villarreal varmede op til aftenens semifinale på spansk jord med endnu et nederlag i Primera Division denne gang på 2-0 til Real Sociedad, hvilket betyder, at holdet kun har vundet en ud af de seneste otte ligakampe og er dumpet helt ned på en 10.-plads, som er langt fra en plads i næste sæsons Champions League-turnering. Og selv om træner Manuel Pellegrini stillede med et reservespækket hold for at spare vigtige kræfter til aftenens europæiske opgør, er endnu et nederlag jo alt andet lige ikke den bedste optakt til den vigtige kamp.

Scorer for lidt
Med nederlaget på Highbury er Villarreal tvunget til at score mål, og denne vigtige detalje har ikke været spaniernes største force i Champions League-turneringen.

Indtil videre har holdets største sejr været på 2-1 over Everton, så målfest er der ikke just lagt op til. Heller ikke set i lyset af, at englændernes forsvar er en stærk bastion, der ikke har lukket et mål ind i de seneste ni kampe, hvilket keeper Jens Lehmann vel egentlig også bør krediteres for. En tangering af Ajax Amsterdams rekord fra 1987.

Men så igen.

Det var også de færreste, som troede på, at Villarreal ville være i stand til at spille sig i semifinalen, og det har det spanske klubhold altså gjort.

Stjerne bærer stort ansvar
Og troen lever stadig i Villarreal. Hos blandt andre Juan Roman Riquelme, der som en af holdets vigtigste spillere bærer et stort ansvar for klubbens videre skæbne på sine skuldre. Argentineren mener, at Arsenal spillede godt på Highbury, men holdet scorede kun et enkelt mål, og det er spaniernes fordel.

»Hvis vi kan spille op til vores bedste, score mere end ét mål og ikke lukke mål ind, er den hjemme«, lyder den meget enkle analyse fra Riquelme leveret til Politikens samarbejdspartner Icons og han påpeger, at Arsenals rekord jo får en ende på et eller andet tidspunkt.

»Vi ville have foretrukket et bedre resultat på Highbury, som eksempelvis uafgjort, og vi ville også gerne have scoret et mål, men 1-0 var det endelige resultat, og det accepterer vi. Vores forsvar gjorde det rigtig godt på Highbury, og jeg er sikker på, at det vil gøre det lige så godt eller endda bedre på vores eget stadion. Jeg tror på, at holdet vil gøre det rigtig godt og besejre Arsenal. Jeg tror på, at vi vil nå finalen, simpelthen fordi vi har muligheden«, siger Riquelme.

Stærk hjemmestatistik
Han og holdkammeraterne kan finde en smule trøst i det faktum, at den afgørende kamp skal spilles på El Madrigal.

I 14 af sine 18 europæiske opgør på det hjemlige græs har Villarreal holdt nullet og kun tabt en enkelt kamp, sidste års nederlag på 2-1 til AZ Alkmaar i UEFA Cuppens kvartfinale.

Men én ting er statistik, noget andet er virkelighed. Den udspiller sig i aften.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu