En af verdens største fodboldklubber, Real Madrid, går den tredje sæson i møde hvor der ikke er hentet nye trofæer til klubbens efterhånden lidt halvstøvede pokalskab. I forbindelse med de skuffende præstationer har den nye sportsdirektør, Benito Floro, afleveret en liste til ledelsen i kongeklubben indeholdende navne på spillere, som skal være med til at tegne fremtidens Real-mandskab. Adriano og Gerrard Ifølge Sky Sports er både Inters bomstærke angriber Adriano og Liverpools midtbanemand Steven Gerrard på den omtale liste. »Mine prioriteringer er en stærk centerforward som Adriano og en topspiller til midtbanen i tilfælde af, at Zinedine Zidane forlader klubben. Steven Gerrard en en mulighed og har tidligere været et emne i klubben«, citerer Sky Sports sportsdirektøren for at have sagt til radiostationen Cadena Star. Som ny træner i Madrid skal Benito Floro have peget på den tidligere Real-spiller Bernd Schuster. Tyskeren, som var et stort navn i 1980'erne, har i øjeblikket stor succes i den lille forstadsklub Getafe. Rygter fra Portugal Den portugisiske sportsavis A Bola bringer endvidere Real Madrid i forbindelse med Fulhams portugisiske landsholdsspiller Luis Boa Morte og Chelseas vragede venstreback Wayne Bridge, der i øjeblikket er udlejet til netop Fulham, hvor han holder danske Niclas Jensen ude af holdet. Et Wayne Bridge-skifte til Real Madrid kan betyde et Real-farvel til den efterhånden legendariske brasilianer Roberto Carlos.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak