'Danskerklubben' VfB Stuttgart med Jon Dahl Tomasson og Jesper Grønkjær på holdet har ikke levet op til forventningerne i Bundesligaen. Det skyldes ikke mindst, at Stuttgart i høj grad savner kreative midtbanespillere, der kan styre spillet og skabe chancer.
Med 29 scoringer i 29 kampe inden weekendens runde er VfB Stuttgart et af de hold, der har lavet færrest mål i den bedste tyske fodboldrække, og målsætningen om at nå en slutplacering (mindst nummer fem), der giver adgang til UEFA Cuppen i næste sæson, bliver svær at opfylde. 'En fantastiks spiller'Ville en spiller som Thomas Gravesen, der muligvis skal forlade Real Madrid til sommer, være en type, der kan bruges i Stuttgart, Jon Dahl Tomasson?
»Helt bestemt. Han ville være en fantastisk spiller for os, en gevinst for holdet som styrmand«.
Men om Jon Dahl Tomasson nu vil anbefale Stuttgart-ledelsen at forsøge at købe Thomas - ligesom Tomasson pegede på Jesper Grønkjær, der blev hentet i Atletico Madrid kort efter, at Tomasson var ankommet til Stuttgart fra Milano - ønsker han ikke at svare på. 891 minutter uden mål
I det hele taget har Jon Dahl Tomasson været meget lidt talende i lang tid, hvor han har holdt lav profil over for medierne og ikke har haft lyst til at komme med kommentarer til sine egne og holdets præstationer.
Måske har han været mærket af og bekymret over de svingende resultater - og den personlige målkrise:
Han spillede 891 minutter uden scoring i Bundesligaen, hvor 1-0-målet hjemme mod 1. FC Nürnberg i lørdags var hans første fuldtræffer siden to scoringer mod Hannover 96 helt tilbage til 20. november.
Statistikerne kunne så fortælle, at de 891 minutter overgik de kriseperioder, som tidligere prominente Stuttgart-angribere har været igennem.
Fredi Bobic var engang målløs i 858 minutter, Kevin Kuranyi (nu i Schalke 04) spillede 789 minutter uden at score og brasilianeren Giovani Elber løb rundt i 690 minutter og ledte efter en scoring. For lidt spil
»Jeg synes, jeg har sagt nok tidligere på sæsonen, og nu gælder det først og fremmest om, at vi som hold får spillet til at fungere«, siger Jon Dahl Tomasson, der var mere glad for de tre point end for sin personlige målsucces forleden mod 1. FC Nürnberg.
»Vi har haft det ganske svært, selv om vi har en god målmand, gode forsvarere og gode kantspillere. Vi har i nogle kampe sparket for meget og spillet for lidt«.
Jon Dahl Tomasson var for et par måneder siden, sammen med Jesper Grønkjær, ude med en ganske skarp kritik af den tidligere cheftræner, den italienske titelsamler Giovanni Trapattoni, som kort efter blev fyret. Spillere i dårlig form
Og Trapattonis efterfølger Armin Veh har flere gange offentligt udtrykt, hvad sikkert Tomasson og andre spillere har konstateret:
Stuttgart-truppen er blevet sammensat forkert, og spillerne var i dårlig form efter at have trænet under Trapattoni.
Den erfarne italiener, hvis træningsmetoder ikke mere er de mest moderne, var mere defensiv indstillet, end Tomasson vist havde regnet med, og Trapattoni ønskede bl.a. slet ikke at bruge Jesper Grønkjær i den rolle, hvor den hurtige, elegante dansker er bedst: Som kreativ, chanceskabende wingspiller med begrænsede defensive pligter.
Både spillerne og den nye cheftræner er blevet udsat for en del kritik, fra fans og tyske medier. Jon Dahl Tomasson har taget Armin Veh i forsvar og udtalt, at Veh er kommet på en vanskelig opgave med at rette op på tingene efter Trapattoni. Om få uger skal det afgøres, om Armin Veh får en ny kontrakt gældende for næste sæson. Stadig topscorer
Jon Dahl Tomasson, der har scoret 38 gange i 79 landskampe, er trods alt VfB Stuttgarts topscorer med syv mål i 22 Bundesliga-kampe, og landstræner Morten Olsen nævner for det tyske sportsmagasin Kicker, at Tomasson tidligere har haft det lidt svært i første sæson i en ny klub.
Tomasson lavede fem mål i det første års 16 kampe for Heerenveen i Holland, bare tre i 23 kampe for Newcastle i den engelske Premier League og kun fire for AC Milan i debutsæsonens 19 kampe i den italienske serie A.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























