De danske drømme om at vinde U21-EM i fodbold led i dag et knæk, da profilen Michael Krohn-Dehli meldte afbud til slutrunden på grund af knæproblemer. Han havde også problemer med knæet i efteråret og fremkaldte derfor stor glæde hos landstræner Flemming Serritslev, da han kunne udtages til en venskabskamp i begyndelsen af marts. »Michael Krohn-Dehli er en spiller, der kan gå ind i en kamp og lave afgørende ting, som måske kun få andre spillere kan. Det bliver rigtig spændende at se ham i kamp igen«, sagde Flemming Serritslev dengang.
Krohn-Dehli melder afbud til EM
Lyt til artiklen