Det var ikke kønt, men det gav tre point. Det var sådan nogenlunde træner Michael Laudrups konklusion på 1-0-sejren over AGF på NRGi Park i Århus. Hans hold leverede under vanlig standard, men hev alligevel sejren i land via en scoring fra Martin Ericsson. Tvunget til rokader »Vi vandt, men det var jo ikke nogen stor fodboldkamp - hverken fra vores eller AGF's side. Det blev en svær kamp, hvor vi havde meget lidt at vinde og rigtig meget at tabe - så det var dejligt, at vi fik tre point, og at vi fik dem herovre i Jylland, hvor vi ellers har haft det lidt vanskeligt«, sagde Laudrup, da han stod under hovedtribunen og gjorde status efter kampen. Michael Laudrup var op til kampen endnu en gang tvunget til at rokere rundt i forsvaret som følge af skader og karantæner. I alt var ni mand ude, hvilket betød, at både Martin Spelman og Morten 'Moller' Rasmussen - som oven i købet spillede i centerforsvaret fra start - måtte rykkes op fra U-truppen. Det faktum var med til at gøre Laudrup endnu mere tilfreds med de tre point, for »selv for en klub som Brøndby, er det mange spillere at undvære«, som han udtrykte det. Laudrup bliver i Danmark »Morten Rasmussen gjorde det godt. Jeg havde sagt til ham, at han skulle koncentrere sig om det defensive, og selv om der selvfølgelig var lidt problemer i forhold til kommunikationen, så leverede han det, han skulle«, sagde Laudrup, inden han blev spurgt til fremtiden. I går kunne Politiken nemlig fortælle, at Laudrup enten forlænger med Brøndby, eller også tager han sabbat - ligesom Laudrup slog fast, at han ikke rejser nogen steder i 2006. »Nu er der meldt ud, så er der, der kan spekulere i, at jeg forhandler med en anden klub end Brøndby«, sagde Laudrup, hvorefter han gentog, at han bliver i Danmark. »Ellers skal det sørme være et specielt tilbud...Nej, jeg skal ingen steder. Det er en beslutning, der er truffet med de involverede parter. Med familien«, sagde Brøndby-træneren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























