Christian Poulsens fodboldfremtid er fortsat helt åben. Selv om rygtebørsen i disse dage sender midtbanespilleren i alle mulige retninger, slår Christian Poulsens rådgiver, Jørn Bonnesen, fast over for Politiken, at intet er afgjort, men at der bliver arbejdet på højtryk for at få afklaret situationen. Når det er sagt, så har Poulsen og Bonnesen ikke mere travlt, end at de vil være sikre på, at det er den helt rigtige løsning, Poulsen ender med at sætte sin underskrift på. Nej til Villarreal »Det er meget forvirrende i øjeblikket. Der foregår mange ting, og derfor kan jeg heller ikke sige ret meget om Christians fremtid, for den er ikke på plads endnu«, siger Bonnesen. Christian Poulsen har kontraktudløb hos tyske Schalke 04 til sommer. Det har gjort ham til en interessant spiller i mange klubber - ikke mindst, fordi Poulsen har signaleret, at han er parat til et klubskifte. Således forlød det i lang tid, at Poulsen ville skifte til Champions League-overraskelsen Villarreal i spansk fodbold, men det gør han ikke. »Vi havde en klausul, og den benyttede vi. Klausulen udløb 10. marts, og vi gav - som vi skulle - besked om, at Christian alligevel ikke ville skrive under på en kontrakt. Det betyder, at vi skal betale kompensation til Villarreal, og det gør vi selvfølgelig. Og lad mig i den forbindelse slå fast, at der er tale om et mindre millionbeløb (angiveligt under seks millioner kroner, red.), som ikke får nogen som helst betydning for, hvor Christian ender henne«, siger Bonnesen. Kontrakten med Villarreal faldt angiveligt til jorden, fordi AC Milan meldte sig på banen. Usikker på Milan Bonnesen erkender da også, at der har været forhandlinger i flere omgange, men mere vil han ikke sige. »I det første tilbud fra Milan var vi lidt usikre på det sportslige og økonomiske. Christian er ikke en spiller, der skal ned og sidde på bænken, og derfor vendte vi tilbage med et andet forslag«, siger Bonnesen, der ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvad det betyder. I fodboldverdenen er det dog almindelig kendt, at man ikke kan få indskrevet i spillerens kontrakt, at han skal spille så og så mange kampe. I stedet sikrer man sig ved at have en klausul, der giver spilleren muligheden for at forlade klubben, hvis han bliver bænket. Om det er sådan, tingene er skrevet sammen i Christian Poulsens tilfælde, ønsker Bonnesen ikke at svare på. Mange klubber spøger Ligesom han heller ikke vil sige, om der fortsat er forhandlinger med Milan - eller Inter, som også ifølge rygtebørsen skulle være interesseret. »Vi vil gerne have en afklaring på tingene så hurtigt som muligt. Omvendt har vi jo ikke rigtig travlt. Der er stadig lang tid til næste sæson, og derfor tager vi den tid, der er nødvendig, for at få lavet den rigtige løsning for Christian«, siger Jørn Bonnesen og fortæller, at det i høj grad handler om, at Christian Poulsen skal have nogle sportslige ambitioner opfyldt. »Jeg ville gerne slå fast, at der ikke bliver spillet nogen former for højt spil med Christians karriere. Det er jo ikke et gedemarked, hvor vi spiller nogen ud mod hinanden. Men vi tager os den tid, der er nødvendig, og så træffer vi et valg, når vi føler, det er det rette«, siger han. Er Schalke stadig en mulighed? »Schalke kunne være en mulighed, og jeg vil også gerne sige, at der også kan være andre lande end tysk, italiensk og spansk fodbold inde i billedet«, siger Jørn Bonnesen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























