Danmarks bedste Royal League-hold i denne sæson, FC Midtjylland og sidste sæsons vindere af den skandinaviske turnering, FC København er klar til semifinalerne. Midtjyderne uden problemer, FCK efter en gyserforestilling mod Hammarby i Sverige. Svenskerne hentede københavnernes 2-0-forspring fra den første kamp, så afgørelsen skulle ske fra 11 meterpletten. Jesper Christiansen kastede sig i fin stil ud i helterollen med tre redninger, og så vandt FCK straffesparkskonkurrencen 3-0 på scoringer af Lars Jacobsen, Atiba Hutchinson og Razak Pimpong. Bertolt på midtbanen Træner Ståle Solbakken prøvede unge Martin Bernburg i front sammen med Peter Ijeh. Morten Bertolt var med på den centrale midtbane, Brede Hangeland optrådte i Tobias Linderoths position på midtbane, og i bagkæden spillede Dan Thomassen og Urmas Rooba. Dan Thomassen leverede længe solidt forsvarsspil i samarbejde med Michael Gravgaard, men Rooba var en risikofaktor i venstresiden med dårlig opdækning og ringe pasninger fremad banen. I front udnyttede en uoplagt, uskarp Ijeh ikke chancen. Nerver på højkant Det tegnede til en samlet FCK-gevinst i de ordinære 90 minutter. Men da Petter Andersson fik bragt Hammerby i spidsen, blev der lagt op til en nervepirrende afslutning, hvor svenskernes danske anfører Mikkel Jensen blev udvist - hvorefter Andersson flot hamrede 2-0-målet ind bag Jesper Christiansen. Sejr til FC Midtjylland I Herning blev Dennis Sørensen FC Midtjyllands matchvinder i 1-0-sejren over Lyn med en glimrende scoring kort ind i anden halvleg. Midtjyderne spillede bedre og producerede flere chancer end de norske gæster, der vist ikke selv troede på, at de kunne hente FCM-forspringet på 3-1 fra den første kamp. Dansk hold sikret finaleplads Efter FC Københavns kamp mod Hammarby blev der trukket lod til semifinalerne. FC Københavns redningsmand mod svenskerne, målmand Jesper Christiansen, fik opgaven med at trække holdene op af bowlen. Og resultatet blev at FC København og FC Midtjylland mødes i den ene semifinale, mens svenske Djurgården, møder vinderen af kampen mellem Lillestrøm SK og IFK Göteborg, der mødes på lørdag. Semifinalerne spilles 16. og 23. marts.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce