På forhånd var Zimbabwe anset som chanceløs i den skrappeste indledende pulje ved African Nations Cup i selskab med fodboldstormagter på kontinentet som Nigeria, Senegal og Ghana. Og den undertippede nation fra den sydlige del af Afrika nåede da heller ikke videre til kvartfinalerne, men rejser hjem med æren i behold efter en afsluttende indsats, der fik definitiv betydning for turneringens videre forløb. Zimbabwe tæt på sensationen For efter 0-2 nederlag mod såvel Nigeria som Senegal rundede Zimbabwe sin deltagelse af med at besejre Ghana 2-1, og da Nigeria nåede op på samme facit med en effektfuld finish i det andet opgør, lurede den helt store overraskelse faktisk næsten lige til det sidste. Disse resultater betød, at Nigeria marcherede ubesejret gennem gruppespillet, mens de tre konkurrenter sluttede med hver tre point. Således var det målforskellen, som blev afgørende, og Zimbabwe havde ved stillingen 2-0 bolden forbi Ghanas målmand Sammy Adjel endnu engang og ville med 3-0 være kommet meget tæt på avancement, men scoringen blev korrekt underkendt for offside. Senegal klarede sig Under alle omstændigheder slukkede Zimbabwes sejr lyset for Ghana, som med udfaldet i den anden match kunne være kommet videre med uafgjort, men nu blev senegaleserne altså de store vindere i dette trekantsdrama, selv om det ikke blev til point mod Nigeria. Det havde nu også været ekstra bittert for Senegal, hvis denne sidste aften i den indledende runde skulle have resulteret i hjemsendelse, for holdet styrede langt størsteparten af matchen og burde allerede i 1. halvleg have bragt sig foran. Olympique Lyons Lamine Diatta havde en kæmpemæssig hovedstødschance, og i de sidste minutter ramte både Souleymane Camara og Diouf indenfor samme sekvens stolpen, før bolden i tredje forsøg blev hamret højt over mål. Knap et kvarter efter pausen kom så den fuldtræffer, der forekom som en retfærdig belønning til Senegal. Nigeria kom tilbage Diouf spillede Henri Camara, dennes skud klaredes af Vincent Enyeama, men på riposten scorede Souleymane Camara, der var kommet på banen i 1. halvleg i stedet for den skadede Rahmane Barry, uden chance for Nigeria-keeperen. En halv snes minutter senere skiftede Senegal sin anfører Ferdinand Coly fra Parma ud med Nancys Papa Malikou Diakhate, men det bytte var langt fra så vellykket, som det Nigeria havde foretaget kort ind, da West Bromwichs Nwankwo Kanu kom på banen som erstatning for Stephen Makinwa. Nigeria overtog mere og mere af spillet, og Kanu lagde på elegant vis op til de mål, som Inters Obafemi Martins var mester for - det første med velvillig assistance af Senegal-målmanden Tony Sylva. Farvel med oprejst pande Zimbabwe-angiberen Peter Ndlovu havde inden dysten mod Ghana givet udtryk for, at det ville betyde umådeligt for nationens stolthed at kunne sige farvel til turneringen med i hvert fald uafgjort. Og så blev det endda til sejr på de mål Cephas Chimedza og Benjani Mwariwari stod for i 2. halvleg, inden Baba Adamu nåede at pynte på resultatet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce