Den brasilianske angrebsveteran Romário ser frem til to mærkedage. Den ene kommer helt af sig selv - han fylder 40 på søndag - mens han må arbejde hårdt for at komme til at opleve dagen, hvor han scorer karrierens mål nummer 1.000. Men det går hastigt den rigtige vej. Da Brasiliens største stadion, Maracaná, i søndags genåbnede efter en tiltrængt renovering, scorede Romário hattrick for sin klub, Vasco da Gama, der dog måtte se sig besejret 5-3 af Botafogo i kampen om delstaten Rio de Janeiros mesterskab. Masser af kampe at score i Og onsdag eftermiddag scorede Romário karrierens mål nummer 948 og 949, da Vasco spillede 2-2 i en venskabskamp mod Angra dos Reis. Romário er formentlig i gang med sin sidste sæson, så han skal helst have skarpe skud i støvlerne hver gang for at nå op på 1.000 mål. Men der er stadig mange kampe tilbage i delstatsturneringen, og samtidig sørger Vasco for at arrangere en lind strøm af venskabskampe for at give Romário mulighed for at sætte mål ind på kontoen. Barcelona var højdepunktet I anledning af de to forestående mærkedage har den brasilianske avis O Globo talt med Romário om karrierens højdepunkter. Han fremhæver selv sin periode på FC Barcelonas storhold i 1990'erne. »Det var i Barcelona, at jeg fik vist verden mit sande potentiale. Hvis jeg var blevet der, er jeg ikke i tvivl om, at jeg var blevet valgt til verdens bedste fodboldspiller tre eller fire gange mere«, siger Romário, der opnåede denne ære i 1994. Pelé har suveræn scoringsrekord Da han bliver bedt om at nævne den bedste fodboldspiller, han nogensinde har spillet sammen med, siger han: »Jeg har spillet sammen med store spillere, men den bedste var danskeren Michael Laudrup i Barcelona«. Romário er med sine 949 mål den spiller i verden, der har scoret næstflest mål på topniveau. Og selv om han stadig bomber løs, når han næppe at overhale sin legendariske landsmand, Pelé, der nettede hele 1.281 gange i karrierens løb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























