Ulrich Vinzents kan meget vel have spillet sin sidste kamp i den stribede OB-trøje. Den 29-årige højreback og ligalandsholdsspiller skal efter alt at dømme fortsætte karrieren i den svenske klub Malmö, mener den svenske avis Expressen at vide i dag. Ifølge avisen er Malmö og Ulrich Vinzents allerede enige om betingelserne for et skifte, og repræsentanter fra Malmö skulle torsdag have været i Odense for at forhandle. Med ligalandsholdet i Singapore »MFF arbejder for, at skiftet går i orden i løbet af et par uger«, siger en kilde til Expressen. Sportschefen i Malmö, Hasse Borg, vil dog hverken be- eller afkræfte interessen i danskeren, hvis kontrakt med OB udløber til sommer. Vinzents, der søndag flyver med ligalandsholdet til Singapore, har allerede luftet, at han ikke vil forlænge med fynboerne i håbet om at komme til udlandet.
Vinzents på vej til Malmö
Lyt til artiklen