Brøndbys fløjspiller Thomas Rasmussen har afleveret et kontroversielt afbud til det danske ligalandshold, der søndag rejser til Singapore. Landstræner Morten Olsen udelukker fremover Thomas Rasmussen fra landsholdet. »Jeg vil være i den bedst mulige form, når vi i Brøndby går i gang i Superligaen igen. Ved at tage til Hongkong, vil jeg miste de 14 bedste opstartsdage, hvor formen for alvor skal have et skub«, siger Thomas Rasmussen til TV 2 Sporten. Den 28-årige fløjprofilen med en fortid i tyske Hans Rostock bliver næppe det store tab for Morten Olsen, der bare to gange har gjort brug af Thomas Rasmussen på A-landsholdet på en plads, hvor konkurrencen i forvejen er ganske stor. Morten Olsen er utilfreds Men Morten Olsen er tydeligt vred over afbuddet. »Jeg accepterer selvfølgelig, at en spiller ikke ønsker at deltage på ligalandsholdets træningstur. Men omvendt har jeg også gjort Thomas Rasmussen opmærksom på, at konsekvensen af hans afbud er, at han ikke indgår i mine planer for A-landsholdet fremover«, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse: »Vilkårene for A-landsholdet er efterhånden så ringe, at vi må koncentrere os om de spillere, vi er sikre på, har den rette indstilling og mentalitet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce