FC København skal senest til sommer finde en ny midterforsvarer, når Bo Svensson skifter til bundesligaklubben Borussia Mönchengladbach. Lørdag var 26-årige Bo Svensson sammen med sin agent Ivan Marko Benes nede og kigge på forholdene i Gladbach, og der blev hurtigt forhandlet en treårig kontrakt på plads, der løber fra 1. juli 2006 til sommeren 2009. »Det er korrekt, at Bo Svensson skifter til Borussia Mönchengladbach på en treårig kontrakt. Kontrakten er forhandlet på plads, og vi forventer, at den bliver skrevet under inden for de kommende 14 dage«, siger Ivan Marko Benes til Ritzau. Ifølge agenten er det af ren og skær praktiske årsager, at kontrakten endnu ikke er skrevet under, fordi Gladbach netop nu er på træningslejr i Spanien. Det er noget af et ønskeskifte for den københavnske midterforsvarer. »Bo Svensson har spillet mange år i FCK, og han havde lyst til at prøve noget nyt. Det er det rigtige tidspunkt for ham at prøve udlandet, og han føler vel, at en klub i Bundesligaen er noget nær perfekt for ham«, siger agenten. Har været i Parken flere gange Interessen fra Gladbach har længe været kendt med flere besøg i Parken i løbet af efteråret, hvor Bo Svensson har haft en stor andel i et til tider uigennemtrængeligt FCK-forsvar. Bo Svensson har fået sin fodboldlærdom i KB og siden FC København, hvor det er blevet til 196 kampe. I Borussia Mönchengladbach bliver han holdkammerat med landsmændene Thomas Helveg og Kasper Bøgelund, og der kan måske blive en interessant dansk konkurrence om en plads i Gladbachs midterforsvar, når Thomas Helveg er kommet sig over sine langvarige akillesseneproblemer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen