Real Madrid har styrket offensiven med den 23-årige italienske landsholdsangriber Antonio Cassano fra hovedstadsklubben AS Roma. Antonio Cassano faldt i efteråret 2005 i unåde i Rom, da han nægtede at underskrive en kontraktforlængelse og har derfor kun optrådt beskedne syv gange på højeste niveau i denne sæson. Italieneren kom til Roma fra Bari i 2001. Dengang betalte Roma 220 millioner kroner for Cassano, der på dette tidspunkt i sin karriere regnedes for et af verdens største talenter under 20 år. Andet indkøb i vinterpausen Indkøbet af Antonio Cassano til angiveligt 30-35 millioner kroner, er Real Madrids andet i den korte spanske vinterpause. I sidste uge kom den brasilianske landsholdsback Cicinho til Madrid fra Sao Paulo. Real Madrid ligger skuffende blot nummer fem i den bedste spanske række og er hele 11 point efter ærkerivalerne fra FC Barcelona. På søndag genoptager Real kampen om det spanske mesterskab med en svær udekamp i Villarreal. Præsenteres onsdag Hverken Real Madrid eller Roma har endnu bekræftet handlen, men flere spanske og italienske medier beretter, at Cassano skal gennemgå den obligatoriske lægeundersøgelse senere i dag og bliver officielt præsenteret i Real Madrid i morgen, onsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce