Landstræner Morten Olsen kan være på vej tilbage til den belgiske storklub Anderlecht, hvor han som spiller fejrede triumfer i den første halvdel af 1980’erne.
Både belgisk radio og flere belgiske aviser spekulerer i, at Morten Olsen er en af de mest seriøse kandidater til at overtage det ledige trænersæde i Royal Sporting Club Anderlecht, der mandag fyrede sin træner.




























