Sverige møder England i VM-slutrunden

FIFA's kommunikationschef Markus Siegler viser skiltet med 'England' til kameraerne under lodtrækningen. - Foto: AP
FIFA's kommunikationschef Markus Siegler viser skiltet med 'England' til kameraerne under lodtrækningen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Englands landstræner i fodbold, Sven-Göran Eriksson, måtte trække på smilebåndet, da det blev en kendsgerning, at England og Sverige begge havnede i gruppe B ved lodtrækningen til VM-slutrunden i Tyskland den kommende sommer. De to europæiske hold er i gruppe med Paraguay og Trinidad & Tobago, hvilket kunne være en langt værre lodtrækning for svenskerne. Men landstræner Lars Lagerbäck hæftede sig først og fremmest ved mødet med sin berømte landsmand. Havde gerne undgået England »Jeg havde gerne undgået England. Det må jeg tilstå«, var den umiddelbare kommentar fra Lars Lagerbäck, der dog ikke var helt utilfreds. »Det bliver en svær kamp. De har et godt hold. Jeg sagde forinden, at jeg ville undgå Brasilien og Argentina, så på den måde var det en god lodtrækning«, sagde han velvidende, at et svensk fodboldlandshold ikke har tabt til England siden 1960'erne. I åbningskampen ved VM for fire år siden spillede de to hold 1-1. Let lodtrækning til Tyskland Værtsnationen Tyskland skal spille åbningskamp mod Costa Rica den 9. juni i München. Tyskerne fik en rigtig god lodtrækning til gruppe A, hvor de øvrige modstandere bliver Polen og Ecuador. De forsvarende verdensmestre fra Brasilien åbner gruppe F med et møde med Kroatien, og skal senere spille mod Australien og Japan, der i Zico har en brasiliansk landstræner. Argentine møder Holland De helt store favoritopgør i det indledende gruppespil ser ud til at blive i gruppe C mellem Argentina og Holland, i gruppe E mellem Italien og Tjekkiet. Ukraine, der vandt Danmarks VM-kvalifikationsgruppe, er havnet i gruppe H med Spanien, Tunesien og Saudi Arabien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her