Den brasilianske landstræner Carlos Alberto Parreira har i skikkelse af Ronaldinho, Ronaldo, Adriano, Kaká, Robinho og Roberto Carlos en perlerække af storspillere til sin rådighed ved VM næste år, og stort set alle eksperter udpeger Brasilien til at være storfavorit. Det gør den trefoldige verdensmester Pelé også, men påpeger, at Carlos Alberto Parreira og superstjernerne ikke må tage den fodboldgale nations sjette VM-titel for givet. »Der er næsten syv måneder til VM. Vi har det bedste hold, men skal huske hvad der skete i 1982. Da havde Brasilien også det bedste hold - ingen tvivl om det - men vi vandt ikke«, siger Pelé til FIFA's officielle VM-hjemmeside. De bedste vinder ikke altid »Og se på Holland i Johan Cruyffs tid. De skulle have vundet to gange, i 1974 og 1978, men vandt ikke. Brasilien har et særdeles godt hold med store individualister, men det er ikke altid favoritterne og de bedste spillere der vinder«, lyder de vise ord fra Pelé.
Pelé advarer mod brasiliansk gentagelse af 1982
Lyt til artiklen