Brøndby-træner Michael Laudrup var vred og skuffet over sine spillere efter 2-4-nederlaget mod Lokomotiv i Moskva. »Jeg er meget skuffet over, hvad spillerne præsterede i anden halvleg«, siger Michael Laudrup til Ritzau. »Uacceptabelt« Brøndby førte UEFA Cup-opgøret 2-0 efter en times spil. Samtidig virkede de russiske modstandere harmløse. Men så kollapsede Brøndby-forsvaret totalt og lukkede tre mål ind på fire minutter. »Det er uacceptabelt for en klub på det her niveau. Jeg er selv spændt på at høre, hvad spillerne har af forklaring«, siger Laudrup. »Måske angst for sejr« Michael Laudrup var godt tilfreds med den første time, hvor russerne knap havde en målchance. Så meget desto mere fandt han sammenbruddet mærkværdigt. »Alt var perfekt, og så scorede de tre gange på fire minutter. I de sidste 20 minutter kunne de endda have scoret to-tre gange mere. Det var ikke godt nok. Måske spillerne blev bange for at vinde«, funderer Laudrup. »Det dur ikke« »Vi kan ikke have sådan et bundniveau, som vi så i dag. Det dur ikke. Hvis vi vil noget som helst i Brøndby, så må den her slags ikke ske. Vi oplevede det også mod Ajax, hvor vi også var foran, og vi har vel ikke rigtigt vist niveauet på udebane i Europa i den her sæson«, siger Laudrup. Brøndby spiller i næste uge hjemme mod Espanyol i UEFA-Cuppen og har stadig chancen for at gå videre i turneringen. I superligaen venter en svær opgave lørdag aften i Odense, hvor OB står på den anden banehalvdel. Fynboerne har for vane at spille særligt godt mod de store københavnerhold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce