FC Midtjylland leverede en sand opvisning i klubbens debut i Royal League hjemme på SAS Arena. Her fik de norske mestre fra Vålerenga en sæk på 4-0. De godt 3.000 tilskuere fik for alvor noget at varme sig på i anden halvleg, hvor Kristian Bak Nielsen, Mikkel Thygesen og Dennis Sørensen sendte Oslo-mandskabet til tælling. Mikkel Thygesen var ligeledes manden bag målet til 1-0 i det 17. minut, da han elegant løftede bolden over i det fjerneste målhjørne. Bak storspillende i front FCM's store profil var Kristian Bak Nielsen, der igen var rykket frem i angrebet. Den normale midterforsvarer modtog da også stående ovationer, da han blev skiftet ud i det 78. minut. Første halvleg var en intensiv og lige affære med flere chancer i begge ender. Vålerenga var ikke mindst farlige i de situationer, hvor hjemmeholdets midterforsvarer Jesper Mikkelsen enten satte sine tacklinger for sent ind eller slet ikke markerede sin direkte modstander. Træværk med midtjyderne De norske mestre, der afsluttede den hjemlige turnering i slutningen af oktober, ramte træværket et par gange, mens en stærkt spillende Ola Tidman i FCM-målet tog sig af resten. Men midtjydernes offensiv sprudlede nu også. Weekendens superligasejr i Horsens havde tilsyneladende givet selvtillid. I første halvleg spillede hjemmeholdet fint. I anden halvleg var de fremragende. Profiler blev sparet Træner Erik Rasmussen havde valgt at spare holdets midtbanekreatør Michael Hansen og højre back Rasmus Daugaard, og han måtte desuden se bort fra skadede Claus Madsen, David Nielsen og Frank Kristensen, der måtte melde fra under opvarmningsøvelserne. Derfor lagde FC Midtjylland ud med en noget utraditionel angrebsduo i skikkelser af Dennis Sørensen og anfører Kristian Bak Nielsen. Debut til teenager Samtidig fik den 17-årige Winston Reid, som for nylig vandt DM-guld sammen med de andre ulveunger på FC Midtjyllands ynglingehold, debut blandt de store drenge. Atletiske Reid gjorde en usandsynlig god figur i midterforsvaret og lod sig ikke kyse af de norske angribere. Men i det 23. minut blev Reid sendt til tælling efter et hændeligt sammenstød, og den hovedstødsstærke newzealænder måtte udgå i pausen. Reid går på FC Midtjyllands fodboldakademi, taler udmærket dansk og får også snart dansk pas. Vålerengas stjerner, blandt andre den tidligere Manchester United-spiller Ronny Johnsen og topscorer Morten Berre samt succestræner Kjetil Rekdal, kunne meget overraskende intet stille op i Herning, hvor Erik Rasmussen tropper for første gang i lang tid i samtlige 90 minutter viste det spil, der førte til bronzemedaljer i Superligaen i fjor. Todi scorede to Med storsejren rykkede midtjyderne fluks op på førstepladsen i Gruppe 1 i Royal League med en bedre målscore, da IK Start hjemme tabte med 2-4 til Hammarby i en kamp, hvor Todi Jönsson scorede begge Starts mål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.