Landstræner Morten Olsen har forlænget kontrakten med DBU. »DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen og landstræner Morten Olsen har her tidligt på eftermiddagen afsluttet deres drøftelser om rammerne for en forlængelse af ansættelsesforholdet«, hedder det i meddelelsen fra DBU. »Samtidig har DBU indgået aftale med landsholdets nuværende assistenttræner Keld Bordinggaard, som overtager ansvaret for U21-landsholdet fra sommeren 2006«, hedder det videre. Øget magt til Olsen På DBU's hjemmeside afsløres allerede nu, at Morten Olsen ikke kun får ansvaret for de danske stjerner, men også får en hel del indflydelse i DBU-organisationen som helhed. »De aktuelle forhandlinger med Morten Olsen har udover de naturlige økonomiske betingelser også omfattet et fælles ønske om at benytte Morten Olsens kompetencer på flere områder i DBU's sportslige sektor end hidtil«, hedder det på www.dbu.dk Morten Olsen er svoren tilhænger af det offensive 4-3-3-system og det vil ikke være en overraskelse, hvis det for fremtiden bliver politik på alle danske landshold - fra U16 til stjernerne på A-holdet - at spillerne fra en tidlig alder skal skoles i Morten Olsen og den kommende U21-træner Keld Bordinggaards foretrukne system. Der holdes pressemøde i DBU's hovedkvarter i Brøndby i dag kl. 17.00, hvor det også bliver offentliggjort, hvor lang tid de forskellige kontrakter vil løbe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager