Det internationale fodboldforbund, FIFA, vil overveje at udelukke Tyrkiet fra VM 2010 efter et voldeligt efterspil på kvalkampen mellem Tyrkiet og Schweiz i aftes i Istanbul. »Vi vil skride til handling og vi vil slå hårdt ned. Jeg har aldrig oplevet noget lignende«, siger Sepp Blatter. Afgørelse 9. december FIFA s præsident er rasende på grund af afslutningen på kampen, der endte med en tyrkisk sejr på 4-2, men med schweizisk kvalifikation til slutrunden næste år. FIFA vil nu undersøge episoderne efter slutfløjt og vil træffe en beslutning om evt. sanktioner senest 9. december, hvor der trækkes lod til gruppespillet ved VM i Tyskland 2006. Blatter bemærker, at han mener, at »fairplay er blevet trådt under fode«. Angreb i spillergangen De tyrkiske spillere og tilskuere gik amok efter det samlede nederlag til schweizerne. I minutterne efter opgøret angreb de tyrkiske spillere angiveligt flere af modstanderne i spillergangen, hvilket gik værst ud over reservespilleren Stephane Grichting, der måtte indlægges på et hospital og behandles for en perforeret urinleder efter et spark i maveregionen. Udenrigsminister klager Kombineret med tilskuernes bombardement af spillerne med forskellige former for kasteskyts er sagen alvorlig for tyrkisk fodbold. Tyrkiet er to gange blevet idømt bøder for tilskueruroligheder og har fået to advarsler under kvalifikations­turneringen for ballade på stadion. Tumulten i aftes var så alvorlig, at den schweiziske udenrigsminister har sendt en officiel klage til sin tyrkiske kollega. 'Skandaløst' Den schweiziske landstræner var mest af alt chokeret, da han blev bedt om at fortælle sin version af hændelserne efter kampen. »Det var fuldkommen skandaløst. Jeg så ikke, hvad der skete i omklædningsrummene, men det faktum at tyrkisk politi ikke tøvede med at tæske løs på folk fra tyrkisk tv, der filmede det hele«, sagde vel alt om atmosfæren efter kampen, sagde træner Köbi Kuhn. Tyrkiske medier: De startede De tyrkiske medier reagerer ved at hænge den schweiziske landsholdsspiller Benjamin Huggel ud som manden, der startede voldsomhederne, da han sparkede til en tyrkisk assistenttræner på vej ud af banen. Den kommende undersøgelse fra FIFA vil da også inkludere begge lande. Stjerner nedtoner ballade Halil Altintop, tyrkisk landsholdsspiller og til daglig stjerne i Schalke 04, forsøger at nedtone begivenhederne. »Nogle få af vores spillere overreagerede efter kampen, men jeg var glad for, at der ikke skete noget alvorligt. Jeg var efter kampen ovre i det schweiziske omklædningsrum, hvor jeg talte med dem, jeg kender fra Bundesligaen, og de sagde, at alt var i orden«, siger Halil Altintop. Det schweiziske landshold forlod i aftes under massiv politibeskyttelse Istanbul uden problemer. Afgangen står dermed i skarp kontrast til ankomsten, hvor rasende tyrkiske tilhængere overdængede spillerne med skældsord og æg. De tyrkiske myndigheder brugte over to timer på at få schweizerne gennem pas- og baggagekontrollen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























