Frankrig og Costa Rica tog sent i aftes hul på deres forberedelser til VM-slutrunden i Tyskland næste sommer. Costa Rica, som klarede sig gennem nåleøjet ved at blive nummer tre i den nord- og mellemamerikanske VM-kvalifikation, startede som lyn og torden og førte med 2-0 ved pausen på Fort-de-France Stadium på den caribiske ø Martinique, hvor der var mødt 16.000 tilskuere frem. Ved 1-0-målet kiksede offsidefælden og Alvaro Saborio kunne udplacere Fabian Barthez, der ved den efterfølgende 2-0-scoring så skidt ud. Keeperens landsholdscomeback blev til lidt af et mareridt, da han kom helt forkert ud til et hjørnespark og Danny Fonseca kunne let heade bolden i mål. En situation som kan komme til at koste den skaldede Marseille-mand dyrt i kampen om målmandsposten med kombattanten Gregory Coupet fra Lyon. Anelka på pletten i comeback Kort efter pausen reducerede det tilbagevendte problembarn Nicolas Anelka til 1-2. Med scoringer i de sidste ti minutter sikrede Liverpools Djibril Cisse og Arsenals Thierry Henry en fransk 3-2-sejr i velgørenhedsmatchen, som blev spillet til ære for de 152 Martinique-beboere der mistede livet ved et flystyrt i Venezuela tidligere på året. Frankrigs VM-forberedelser fortsætter allerede på lørdag, hvor Tyskland kommer på besøg på Stade de France i Paris.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Marco Rubio: En »historisk aftale«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce