Ståle Solbakken har store ambitioner med FC København, men kan få svært ved at gennemføre en række af sine egne idéer. Holdets grundstamme er efter fire succesrige år med Hans Backe ved roret så fasttømret, at selv de mindste ændringer kan have en kortsigtet negativ effekt. Men den 27-årige nordmand tror på sine egne egenskaber. »Min tid som spiller i FC København var relativ kort, men familien og jeg trivedes vældigt godt i byen. I mine øjne har FC København det største potentiale i Skandinavien, og det må være enhver ambitiøs træners ønske at prøve at realisere dette potentiale«, siger Ståle Solbakken. Lang ansættelsesproces FCK's sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm, siger at det ikke har været let at finde en egnet kandidat til det prestigefyldte og krævende job i København. »På fire sæsoner har Hans Backe blandt andet hentet et skandinavisk mesterskab (Royal League), to danske mesterskaber, to sølvmedaljer og en pokaltriumf. I indeværende sæson har han ført holdet frem til den bedste sæsonåbning i Superligaens historie. Det er naturligvis ikke let at finde en afløser for en træner af den kaliber. Derfor har vi forberedt trænerskiftet over længere tid, og vi er meget tilfredse med, at klubbens cheftræner fra 1. januar hedder Ståle Solbakken«, siger FCK's afgående sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm. Fire kampe tilbage Der resterer fire spillerunder i Superligaen i dette kalenderår. FCK, som er ubesejrede i de første 16 runder, skal på lørdag til Esbjerg og får 20. november besøg af kriseramte AGF. I de to resterende spillerunder venter en svær udekamp i Ålborg mod AaB (27. november) og ugen efter kommer forfølgerne fra Viborg på visit i Parken. Kan FCK holde stilen i de fire kampe, overvintrer holdet på førstepladsen. Men et nederlag i første runde efter vinterpausen - på udebane til Brøndby - kan have uoverskuelige konsekvenser for vicemestrenes titeldrømme. Og så har Ståle Solbakken for alvor alt at tabe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme