Lyon og Real Madrid fjernede enhver spænding i gruppe F og blev de to første hold, der er klar til ottendedelsfinalerne, som indledes i februar næste år. Lyon fortsatte den imponerende sejrsstime ved at vinde 4-1 ude over græske Olympiakos, mens Real Madrid vandt 2-0 ude over Rosenborg. Rosenborgs Mikael Dorsin satte madrilenerne i gang med et selvmål, og Guti gjorde det til 2-0. Tæt afslutning for Rangers FC I gruppe H tegner det til en tæt afslutning for Peter Løvenkrands og Rangers FC. Skotterne var to gange foran ude mod Artmedia Bratislava, men opgøret endte 2-2. Inter vandt 2-1 hjemme over Porto og ligner en gruppevinder med en firepointføring, mens Rangers, Porto og Artmedia Bratislava kommer til at kæmpe indædt om andenpladsen. Liverpool i spidsen Liverpool trak sig alene i spidsen i deres gruppe med hjemmesejr på 3-0 over Anderlecht. Fernando Morientes, Luis Garcia og Djibril Cisse sikrede sejren. Det gav førstepladsen i puljen, da Chelsea samtidig tabte 0-1 ude mod spanske Real Betis. Anderlect er definitivt færdige i den pulje.
Lyon og Real Madrid klar til ottendedelsfinalerne
Lyt til artiklen