Fodboldklubben Brøndby har sagt nej til en henvendelse fra klubbens fans, der i forbindelse med superligakampen mod Silkeborg på søndag ønskede at markere sig mod racisme. Søndag slutter 13 dages fælles europæisk kampagne mod racisme stablet på benene af foreningen Football Against Racism in Europe (FARE), der er støttet af UEFA. En kampagne, som blandt andet har betydet flere end tusind forskellige initiativer mod racisme over hele Europa blandt andet i forbindelse med denne uges Champions League-kampe, hvor spillerne har fulgtes ind på banen med børn iklædt en T-shirt med påskriften Unite against racism . Nej fra sikkerhedschefen På den baggrund ønskede også Brøndbys fans at støtte det fælleseuropæiske initiativ med et banner. Vi er alle gule og blå spark racismen ud af stadion skulle der have stået, men fansene har altså fået nej fra Brøndbys sikkerhedschef, Emil Bakkendorff. »Ingen skal være i tvivl om, at alle i Brøndby IF er imod racisme. Når det er sagt, skal man passe meget på med at blande sport og politik sammen. Derfor har vi også et princip, der siger, at vi helst ikke vil have politiske budskaber på stadion, medmindre det sker som en del af en national eller global kampagne og det har vi ikke været vidende om, at det er i det her tilfælde«, siger Emil Bakkendorff. Budskab kan fejlfortolkes Brøndby havde i første omgang godkendt initiativet fra Brøndbys fans, men ændrede siden hen beslutningen, fordi klubben ikke ønskede at stå alene med et politisk budskab. Ifølge sikkerhedschefen ville et sådant solobudskab kunne tolkes som om, at der er problemer med racisme i Brøndby. »Man skal samtidig være klar over, at det ikke er alle, der nødvendigvis er imod racisme, og som derfor morer sig med at lave abelyde på stadion. Derfor kunne en aktion mod racisme måske give anledning til en modaktion, som vi ikke er interesserede i«, siger Bakkendorff, der er parat til at genoverveje banneret, hvis der kommer en officiel henvendelse fra Divisionsforeningen eller DBU. Abelyde i Brøndby Det er fraktionen Brøndbyfans mod Racisme , der er en del af den officielle fanklub Brøndby Support, der har taget initiativet til banneret. Foreningen har tidligere gjort opmærksom på, at der netop i Brøndby er problemer med abelyde og andre racistiske tilråb fra tilskuerpladserne, og på den baggrund forstår talsmanden Morten Bjørnholt ikke, at klubben afviser banneret. »Det er Brøndby Support, der har stået for kontakten, og jeg er sikker på, at der er blevet gjort opmærksom på, at det er en del af en større kampagne. Men uanset hvad må jeg bare konstatere, at Brøndby tilsyneladende skal have opbakning fra Divisionsforeningen eller DBU, før klubben vil gøre noget ved et problem, der har eksisteret på vores stadion i to-tre år«, siger Bjørnholt, der mener at vide, at i hvert fald FC Københavns fans planlægger et initiativ mod racisme i forbindelse med FCK s kamp mod Horsens på lørdag, netop som en del af den europæiske kampagne. »Jeg synes, det er nogle tynde argumenter Brøndby kommer med. Og så kan jeg da slet ikke forstå, at de bruger argumentet om at stå alene, når nu hele kampagnen er støttet af UEFA, som Brøndby mig bekendt selv er medlem af«, siger Bjørnholt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























