FC København lignede et mesterhold og Silkeborg en nedrykker, da københavnerne cementerede deres førerposition i Superligaen med den overbevisende 3-0-sejr, der sendte midtjyderne ned under nedrykningsstregen. Silkeborg har ikke vundet en turneringskamp siden 31. juli (ti kampe uden sejr), mens FCK har fået den bedste sæsonstart nogensinde. Santos misbrugte Der var klasseforskel på Silkeborg Stadion, hvor hjemmeholdet slap billigt - og sydafrikaneren Elrio van Heerden var den største solist og entertainer på et uhyre velorganiseret, effektivt og seværdigt spillende gæstehold. Hvis Álvaro Santos havde været lidt mere koncentreret og præcis i sine afslutninger, kunne FCK have vundet meget større. Brasilianeren misbrugte en dobbeltchance ved 0-0, han sparkede på stolpen ved 1-0, da han kom helt alene med målmand David Preece, og i anden halvleg løftede Santos i oplagt scoringsposition bolden op i næverne på Silkeborgmålmanden. Tilfreds Backe Men hvorfor ærgre sig over de misbrugte muligheder, når alt andet var så godt, set med FCK-øjne? Det gjorde FCK-cheftræner Hans Backe heller ikke. Han var tydeligt både stolt og meget glad og forklarede, at han ude på bænken faktisk sad med en 'mærkelig' følelse, fordi FCK havde så stor kontrol over kampen. Det var uvanligt netop mod Silkeborg. Jyderne har tidligere voldt FCK store kvaler. »Vi så meget, meget stabile og solide ud, og det var jo over hele kampen. Det var en utrolig godt gennemført kamp af os. Der var perfekt timing i de fleste løb, variation i opspillet, hvor vi skiftede mellem korte afleveringer og lange bolde frem mod angriberne, og vi kunne holde fast i spillet, som vi ville«, sagde Hans Backe. Gæsterne satte sig på kampen fra start. FCK'erne var hurtigere på bolden, afleverede bedre end modstanderne, skabte farlige afslutninger næsten med det samme, og forsvaret omkring landsholdshelten Michael Gravgaard, der udstråler ro, overblik og styrke, så det kan ses langt, langt væk, var stort set umuligt at gennembryde. For meget på tværs Silkeborg forsømte, når chancen opstod enkelte gange, at spille direkte - hvad træner Viggo Jensen erkendte bagefter. »Vi spillede for meget på tværs, og så kom FCK'erne på plads. Jamen, der var meget galt. Vi tog jo ikke kampen op med dem. Vi stod meget ved siden af dem, og vi bed slet ikke fra os«. FCK'erne var stærkest i nærkampene teknisk set, ja på alle områder. Michael Silberbauer var en energisk fighter og slap fint af med bolden og udfyldte en vigtig rolle på midtbanen i karantæneramte Tobias Linderoths fravær, og FCK'ernes kropssprog var nærmest skræmmende overfor Silkeborgspillerne. Dan Thomassen var meget sikker bagude, Lars Lacobsen rutineret i defensiven og god til at gå med frem, Carsten Fredgaard var levende og frisk på venstrekanten og Marcus Allbäck en vigtig brik oppe foran som en meget bevægelig opspilstation. Og hvor var FCK-scoringerne flotte, både selve afslutningerne og opspillet til dem alle. Gennemtænkt, hurtigt og velkomponeret - fodbold, når det er bedst: Smukt og elegant Marcus Allbäck sparkede hårdt 1-0-føringen ind, da Lars Jacobsen strøg til baglinjen på en Elrio van Heerden-stikning og centrede perfekt skråt bagud. Álvaro Santos sparkede 2-0-målet ind, efter at Elrio van Heerden så smukt og elegant var gledet uden om tre modstandere med fikse træk og ved at udnytte sin hurtighed til at nå helt ned og lægge bolden præcist ind foran mål. Og Peter Møller firsttimede et oplæg fra Carsten Fredgaard, der hovedstødte en Lars Jacobsen-centring ind i feltet, i kassen til 3-0. Silkeborg - med Jonas Troest som den mindst dårlige forsvarer og Thomas Poulsen som en offensivspiller, der enkelte gange kunne kreere noget fremad banen - havde da et enkelt godt forsøg. Iddi Alkhag headede, så Jesper Christiansen i FCK-målet også kunne få lov til at være med i kampen, hvor han mest var tilskuer.