Både landstræner Morten Olsen og de danske spillere mener, at Danmark og Tyrkiet er de to bedste fodboldhold i gruppe 2, og at de rød-hvide vil pynte og kunne gøre en god figur i VM-slutrunden i Tyskland til sommer. Og det skal de danske spillere bevise i aften mod Kasakhstans bundhold, hvis håbet om at få to playoff-kampe skal overleve. Positiv og offensiv fodbold Hvis ikke Danmark kan slå et hold, der i elleve kampe kun har hentet ét point og har en målscore på 2-27, vil det være en fiasko, og så må snakken om, at Danmark har fortjent at komme til Tyskland forstumme. Det er altså resultaterne, der tæller i fodbold. Morten Olsen har ret i, at landsholdet bestræber sig på at spille på en positiv og offensiv måde og ofte lykkes hermed. Danmark og Tyrkiet har scoret flest mål i gruppen - men Ukraine har erobret førstepladsen på en suveræn måde pointmæssigt set. »Med hensyn til effektivitet og chanceudnyttelse har ukrainerne været de dygtigste, det må vi erkende. Men vi har en anden fodboldfilosofi og vil gerne spille seværdigt samtidig med, at vi laver resultater. Vores attitude og indstilling i alle kampe har været positiv, og vi har haft stor tydelighed i vores spil. Jeg mener, det er unødvendigt, at vi er kommet i en situation, hvor vi her i sidste runde i kvalifikationen ikke selv kan afgøre, om vi bliver nummer to eller ej«, siger Morten Olsen. Personlige fejl har kostet point Han peger på, at personlige fejl har kostet point, og viceanfører Jon Dahl Tomasson trækker uheld og skader hos en række stamspillere frem som andre årsager til, at Danmark er det ene vitale point efter tyrkerne inden kampene i aften. »Vi er stærkere nu end for et år siden, og vi bør være med i VM«, siger Jon Dahl. Anfører Thomas Helveg vil helst se fremad og ikke tilbage. Han konstaterer, at skulle det glippe med VM-deltagelsen, så er der kommet meget positivt ud af kvalifikationskampene, som kan bruges frem mod EM 2008. »Vi har fået en bredde med stor kvalitet i truppen. Vi står godt rustet til den nærmeste fremtid«, siger Helveg og remser en lang række navne op på spillere, som har præsteret godt på landsholdet og kan blive bærende kræfter de kommende år: Per Krøldrup, Daniel Agger og Michael Gravgaard. Daniel Jensen, Jesper Christiansen og Brian Priske. Søren Larsen,Thomas Kahlenberg og Rasmus Würtz«. Hullerne er lukket 34-årige Thomas Helveg, tre landskampe fra at runde 100, vil meget gerne selv være en del af 'det nye landshold'. »Jeg har ikke set VM 2006 som en endestation for mig. Jeg har kontrakt med Mönchengladbach til sommeren 2007, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle fortsætte på landsholdet«. Morten Olsen konstaterer med stor tilfredshed, at hullerne er lukket efter René Henriksen og Ebbe Sand, der stoppede efter EM i Portugal - men VM-holdet har altså, af forskellige årsager, ramt topformen for sent, så et vinderhold kan blive en taber i Almaty. Tirana-nyt Ved sidelinjen vil DBU-informationschefen Lars Berendt holde sig orienteret om, hvordan det går i Tirana, og han skal give Morten Olsen besked om stillingen mellem Albanien og Tyrkiet. Men forløbet i den anden kamp kan næppe bruges til meget undervejs i Danmarks kamp mod Kasakhstan. For den skal bare vindes. »Hovedordene for os er aggressivitet og tålmodighed«, siger Morten Olsen, der har meldt alle mand klar til kamp, men dog tilføjede, at en sidste let træning i dag kan blive afgørende for, hvem der skal starte inde. Det sandsynlige er, at Daniel Jensen erstatter karantæneramte Thomas Gravesen på midtbanen, og at Søren Larsen igen skal sendes ind i anden halvleg. Hvis Claus Jensen med det overbelastede knæ er helt fit for fight, kunne han rykkes lidt tilbage på Gravesens plads, og den luftstærke målsluger Søren Larsen komme med fra start helt i front, som Politiken mener ville være den bedste løsning. Spiller meget bedre Olsens valg viser sig forhåbentlig at være det rigtige, som fører til den nødvendige sejr. Måske bliver den ikke stor og overbevisende. Kasakherne kæmper godt og har kun tabt med ét mål i fire af hjemmekampene i gruppen. Men Danmark spiller jo meget bedre, siger Morten Olsen og spillerne. Om en lille sejr så er nok, afgør albanerne altså - fordi Danmark har sat for mange point til i første halvdel af kvalifikationen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.