For anden dag i træk havde Claus Jensen ikke snøret fodboldstøvlerne, da landsholdet i dag trænede på Central Stadium i Almatij. Det er Claus Jensens knæskade, der fortsat driller. »Det ser fint nok ud, og jeg er optimist«, sagde Claus Jensen og gentog dermed udmeldingerne fra dagene op til lørdagens kvalifikationskamp på hjemmebane mod Grækenland. Strækøvelser til Priske og Gravgaard Efter opvarmningen trak Brian Priske og Michael Gravgaard sig også tilbage og koncentrerede sig om strækøvelser. Gravgaard kan stadig mærke den forstrækning i baglåret, som har plaget ham i et par uger, mens Brian Priske har lidt problemer med sin ene hofte. Det er dog ikke problemer, som virker til at bekymre landsholdslæge Mogens Kreutzfeldt. »Jeg håber på, at alle træner fuldt med tirsdag. Claus Jensen har i dag trænet i et vandbassin med nogle øvelser, så knæet ikke bliver belastet så meget. Man kan aldrig sige med 100 procent sikkerhed, at alle spillerne bliver klar, men som regel ordner det sig til sidst«, sagde Mogens Kreutzfeldt. Søren Larsen i front til træningen På grund af de spillere, der blev skånet, var det også svært at læse meget ud af mandagens træning. Thomas Helveg, der ikke var med mod Grækenland på grund af en skade, spillede som højre back, og Søren Larsen spillede helt i front. Opstilling stadig uvis Men da hverken Brian Priske eller Claus Jensen deltog i spillet til to mål, kan man næppe automatisk udlægge det som en mulig startopstilling til Kasakhstan-kampen på onsdag. »Jeg har slet ikke overvejet opstillingen endnu, for vi skal først have nogle flere træninger for fuld kraft«, sagde da også landstræner Morten Olsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.