Jens Nowotny er efter en lønstrid med klubben færdig i Bayer Leverkusen. Nowotny slæbte tidligere på året klubben i retten, da han manglede seks ugers løn og desuden forlangte seks måneders løn i kompensation. Han tabte sagen, men har valgt at anke dommen. Klubben har derfor meddelt den 31-årige forsvarsspiller, at han ikke længere kommer på banen i bundesligaklubben, men fortsat kan træne med og får sin løn. Nowotny har dog slet ikke været i aktion i denne sæson på grund af en knæskade.
Nowotny færdig i Leverkusen
Lyt til artiklen