Brøndbyanfører Per Nielsen venter i spænding på, hvornår Michael Laudrup melder ud, om han vil forlænge trænerkontrakten med Brøndby. Den udløber 30. juni næste år - til den tid, når DBU måske skal byde en afløser for Morten Olsen velkommen på landstrænerposten. »Michael er jo den helt oplagte efterfølger for Morten Olsen«, siger Per Nielsen. »Det er der ingen tvivl om. Michael har international erfaring fra årene som spiller, og han har vist sig at være en fantastisk træner. Men jeg håber, at han bliver hos os i Brøndby nogle år endnu«. »Han har stadig meget at give os. Han er dygtig til mange ting, bl.a. til at udvikle unge spillere og give dem chancen, og han elsker jo at være på træningsbanen hver dag«. Ekstra skridt i aften Michael Laudrup har været med til at gøre Brøndby til pokalvinder to gange og dansk mester, og i aften kan Laudrup og hans spillere tage et skridt opad på den europæiske rangstige. 32-årige Per Nielsen, hvis kontrakt løber til og med 2006, har ansigtsmasken på igen i Schweiz, når Brøndby mod FC Zürich skal bane sig vej det sidste stykke ind i UEFA Cup-puljespillet, der vil give de danske mestre yderligere fem kampe mod gode udenlandske hold i løbet af efteråret. »Det er planen, at jeg ikke skal bruge masken mere, når søndagskampen mod AC Horsens er overstået«, fortæller Per Nielsen, der indrømmer, at masken, som han bruger for at beskytte det brækkede kindben, har givet ham en del problemer. Perfekt optakt til Zürich-kamp Man har ikke kunnet se på hans spil og indsats i comebackkampen mod FCK i sidste uge og i 3-1-opgøret mod OB i lørdags, at han er hæmmet på nogen måde. Men efter kampene har han døjet med hovedpine og en temmelig øm næse. Han er naturligvis meget tilfreds med, at Brøndby med uafgjort mod FCK og den fine sejr i Odense har lagt perfekt op til returmødet med schweizerne. »Vi har fået styrket moralen, og vi har vist god fodbold. Med 2-0 har vi et kanonresultat med til Schweiz, men FC Zürich har da et godt hold, så vi må ikke tage noget for givet«, fortsætter Per Nielsen. »Vi skal videre. Jeg vil ikke sætte procenter på vores chancer, men vi er favoritter. Selvfølgelig. Det sagde jeg allerede, da vi fik FC Zürich som modstander ved lodtrækningen. Hvis vi scorer én gang, må det være den endelige afgørelse«. Skarpe Skoubo Anføreren fryder sig over Morten Skoubos form, udstråling og skarphed og Skoubos gode samarbejde med Johan Elmander i front. Og Per Nielsen er også yderst tilfreds med samarbejdet med den nye midtstopper, Trond Andersen, der har erstattet den langtidsskadede Daniel Agger. »Trond er erfaren og spiller med stor fornuft på en rolig facon. Han råber ikke så meget op, men koncentrerer sig først og fremmest om de rent defensive opgaver. Det er vigtigt, ikke mindst på udebane mod FC Zürich. Vi skal ikke dumme os ved at gå for langt frem og lade dem straffe os med kontrascoringer. Vi vil ikke pakke os sammen langt tilbage. Vi skal søge at udfordre dem og gå efter at score. Men det skal være i en såkaldt kontrolleret offensiv, hvor defensiven hele tiden er på plads. Er den det, løser vi opgaven«, siger Per Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sjældent har man set et nyt dansk navn ramme sit publikum så hårdt og så rent
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
»Det husker jeg ikke« Trump-ministerens forklaringer i Kongressen skærper presset om Epstein-forbindelser
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Anders Jerichow
Debatindlæg af Louise Haltrup Borgen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























