Store flokke af opstemte, optimistiske og tørstige HSV-fans sang og skrålede og hyggede sig i den indre by i en lang, lang torsdagsopvarmning til den sene UEFA Cup-storkamp mod FC København i Parken. De 5.000 tyskere på den ene endetribune var med til at skabe en superstemning og en flot ramme om et fantastisk medrivende drama med tre røde kort, stribevis af gule og højspænding til sidste sekund. Bittert nederlag Da den engelske dommer fløjtede for sidste gang, brølede tyskerne deres glæde ud, men FCK'erne på banen og på tribunerne faldt sammen i ærgrelse og dyb skuffelse efter et frygtelig bittert nederlag. Fire minutter var FCK fra at holde 0-0 og opnå den europæiske succes, man har tørstet efter. Men på HSV's andet straffespark bankede Raphael van der Vaart tyskernes 1-0-sejrsmål i kassen til den samlede 2-1-gevinst, der bringer dem ind i UEFA Cuppens gruppespil. Hvilken bitter nedtur for FCK'erne, der viste en jernvilje, høj moral, klogt spil i perioder og diskede op med en superstærk defensiv med målmand Jesper Christiansen helt på toppen. HSV var favorit Gæsterne var gjort til favoritter alle steder på forhånd. Hans Backe var endda så pessimistisk, at han sagde 90-10 i HSV's favør, men den erfarne træner underspillede naturligvis sit egets holds styrke og muligheder for at dæmpe forventningerne og presset på FCK-spillerne på forhånd. Ganske vist havde HSV et spillemæssigt overtag i de første 45 minutter, der levede af spændingen, taktik og sikkert spil fra begge sider, men tyskerne var hverken særligt dynamiske, direkte eller farlige i angrebsspillet. Begge hold satsede meget på sikkerhed i defensiven, på ikke at lave dumheder og blottelser, og FCK-holdets stramme organisation med de to firekæder tæt sammen og disciplinerede optræden hindrede, at gæsterne kom igennem til mange afslutninger. Pladsen var trang Tyskerne spillede bolden fint rundt på banen, men når de kom ind midt på FCK's banehalvdel, var der ikke megen plads at bevæge sig på. Tobias Linderoth og Michael Silberbauer arbejdede knaldhårdt inde på midten, Elrio van Heerden og Carsten Fredgaard var opmærksomme og kvikke i deres forsvarsstøtte på kanterne, og firebackkæden stod solidt og sikkert foran den vågne, dygtige målmand Jesper Christiansen. Lars Jacobsen var hurtig på bold og mand ud i højre side, og Bo Svensson og Michael Gravgaard optrådte med overblik, konsekvente indgreb og klog opdækning. I enkelte sekvenser så man, hvordan den snu Sergej Barbarez, der af og til trak sig lidt tilbage fra forreste linje for at få bolden og støde den fremad på midten eller ud i siderne, kunne blive en effektiv chanceskaber - hvis altså FCK-forsvaret havde givet ham lov. Den højt roste hollænder på den offensive midtbane, Rafael van der Vaart så man ikke meget til, og bortset fra en løs, stor chance til Barbarez, der sparkede over mål fra kort afstand, producerede HSV ikke noget. Når FCK havde bolden forsøgte publikumsfavoritten Elrio van Heerden med driblinger og udfordringer at bryde igennem i højre side. Det var en vanskelig opgave. Oppe foran kunne Peter Møller og Alvaro Santos ikke holde ordentligt på bolden, og Santos sparkede forbi bolden, da Michael Gravgaard headede den hen for fødderne af ham. Det var en stor scoringsmulighed. HSV's pres mod FCK-målet blev i perioder mere massivt i en langt mere medrivende anden halvleg med højere tempo og temperament, dramatik og brillant FCK-fight. Jesper Christiansens redning af straffesparket (begået af Carsten Fredgaard, der parerede et skud med armen) fra Barbarez var et højdepunkt i en gyserforestilling, hvor der kom flere farlige afslutninger i begge ender, og FCK'erne med stor dygtighed spillede sig igennem på lynhurtigt omstillingsspil. Lars Jacobsen var en stærk drivkraft i højre side. Han gik med frem, når bolden var erobret, og HVS-forsvaret vaklede flere gange. Álvaro Santos og Carsten Fredgaard havde nærgående afslutninger, og støtten fra tribunerne til hjemmeholdet var enorm. Gæsterne begyndte at blive frustrerede og rådvilde, og træner Thomas Doll skabte sig ved sidelinjen, så han blev vist op på tribunen Høje bolde Tyskerne pumpede mange høje bolde ned mod FCK-målet, og der opstod utrolige, nervepirrende scener i straffesparksfeltet, hvor bolden flere gange for frem og tilbage mellem med- og modspillere. Intensiteten voksede og voksede, og voldsomheden og hidsigheden i nærkampene tog til. Den svage dommer havde problemer med at styr begivenhederne og delte kort ud uafbrudt. Tre udvisninger rundede den indholdsrige kamp af i Parken, hvor FCK'erne faldt med ære, og Hans Backe kunne være stolt af sit mandskab.