Brøndby i hopla

Per Nielsen og den dobbelte målscorer Morten Skoubo i en tete a tete på Odense Stadion.   Foto: Lars Poulsen
Per Nielsen og den dobbelte målscorer Morten Skoubo i en tete a tete på Odense Stadion. Foto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Brøndby tog en god skalp og fik tre fortjente point, da mesterholdet var på besøg i Odense. Sejren lød på 3-1, hvoraf to af scoringerne blev sat ind af en Morten Skoubo, der virker som om, han er i sit livs form. I hvert fald var det et par glimrende mål, han fik scoret, og da Johan Elmander samtidig også fik sparket en bold i kassen, var der aldrig tvivl om udfaldet. Første halvleg var bare ti minutter gammel, da kampens første scoring faldt. Morten Skoubo fik bolden på midten af banen, hvorefter han selv satte fart ned mod Arek Onyszkos mål. ´ Onyszko uden en chance OB forsvaret bakkede, Morten Skoubo driblede lidt frem og tilbage, og da han følte sig tæt nok på OB-målet, trykkede han af og sendte fra 20 meter en hård flad bold ned i det korte hjørne uden chance for Onyszko. I de næste par minutter var der kun et hold på banen. Brøndby styrede fuldstændig begivenhederne, hvilket hurtigt resulterede i en friløber til Morten Skoubo. Den chance blev dog misbrugt, og i stedet skete der det, som gør fodbold til et finurligt spil. Efter et OB-hjørnespark blev bolden skramlet ud af feltet, her fik den lov at trille, indtil den nåede ud omkring de 30 meter, hvor Esben Hansen resolut bankede til den, så den satte direkte kurs mod højre målhjørne. 1-1 - det var ikke helt rimeligt, men sådan er det jo engang imellem. Fynboernes forsvar sov Det burde vel nok have fået hjemmeholdet til at vågne op. Men i fynboernes forsvar sov de lykkeligt videre, og det gør man altså ikke mod et godt spillende mesterhold. I hvert fald så de noget gumpetunge ud, da Mads Jørgensen lagde en dyb stikning til Skoubo, der uden at anstrenge sig synderligt kunne spadsere fra OB's centrale forsvar og gøre sig klar til den anden direkte duel med Onyzko. Men hvor Onyzko reddede situationen på Skoubos første friløber, var der ingen slinger i valsen anden gang, og dermed blev det fortjent 2-1 til Brøndby. Igen satte Brøndby sig fuldstændig på kampen. Og da OB ikke fik clearet et hjørnespark efter en halv time, kunne Johan Elmander gøre det til 3-1 på en nedfaldsbold, der blev tævet i kassen. OB fik initiativet efter pausen Flot, imponerende og godt spillet af Brøndby, der var uden den karantæneramte Marcus Lantz, men i stedet spillede med den gamle ræv, Kim Daugaard, som gjorde det fremragende. I anden halvleg trak Brøndby sig længere tilbage og overlod initiativet til OB. Det kan selvfølgelig også være, at det var OB, der tvang Brøndby tilbage, men det virkede nu mest som det første, for Brøndby var altså ikke i samme gear som i de første 45 minutter. Men OB fik initiativet, og det gav muligheder til hjemmeholdet, der i Martin Borre pludselig havde fået en offensiv, der forsøgte noget. Der var tilløb til et par halvstore chancer, og bolden blev da også reddet på stregen af Dan Anton Johansen, men rigtig farligt blev det ikke. Men efterhånden, som halvlegen skred frem, fik fynboerne bedre og bedre fat, og det begyndte så småt at lugte af en OB-reducering. Brøndby trætte Brøndby virkede trætte oven på et hårdt program i de seneste uger, og da mestrene samtidig går indtil en uge, hvor de skal spille returkamp mod Zürich i UEFA Cuppen, så må man formode, at udskiftningen af Skoubo og Mads Jørgensen var et udtryk for, at træner Laudrup gerne ser dem med fuld energi på torsdag. Men trods overtaget blev det ikke til mere for OB, og dermed gik pointene til Brøndby, der fik lukket noget af hullet til FCK, der først spiller i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her