Viborg satte igen en tyk steg under, at de vil tale med i topkampen i landets bedste fodboldrække. Midtjyderne vandt 2-0 over AaB og erobrede på bedre målscore andenpladsen tilbage fra Brøndby. To mål af Steffen Højer banede vejen for den fortjente sejr. Det blev 1-0 efter en halv time, da Christopher Poulsen snød Thomas Augustinussen ude ved hjørneflaget, og hans flade indlæg sparkede Steffen Højer i det lange hjørne. Syv minutter ind i 2. halvleg blev det 2-0. Michael Jakobsen holdt Michael Rask nede, og dommer Michael Svendsen stod lige ved siden af, så han dømte straffespark, som Steffen Højer sparkede i nettet. Det røde kort Michael Svendsen blev for alvor hovedperson to minutter før tid og pådrog sig den helt store vrede fra AaB-lejren. Pludselig fløjtede Michael Svendsen, da Michael Jakobsen var i duel med Steffen Højer uden for straffesparksfeltet. Michael Svendsen hev det røde kort frem og viste AaB-forsvareren ud. Et rødt kort AaB er så uenig i, at sportsdirektør Lynge Jacobsen lige så snart Michael Svendsen efter kampen var tilbage i omklædningsrummet, løb ind til ham og meddelte, at AaB nedlagte protest mod udvisningen. »Den kendelse er helt hen i vejret. Spillerne er i nærkamp og der er simpelthen ingen ting. I mine mange år i fodbold har jeg aldrig været så uenig med en dommer om et rødt kort, så derfor indgiver vi protest, for er der rødt kort der, er der det mange gang i en kamp. Ja, næsten hver gang spillerne er i nærkamp«, sagde en vred Lynge Jacobsen. »Det røde kort kommer, fordi det er en berøvelse af oplagt scoringsmulighed, det som mange kalder en nødbremse«, sagde Michael Svendsen, der begrundede straffesparket, som førte til scoringen til 2-0, med, at han så en AaB-spiller, der havde fat i Michael Rasks trøje. Pinlig, pinlig AaB's træner Erik Hamrén fulgte trop i kritikken af Michael Svendsen. »Pinlig, pinlig dommerindsats. Den er ikke god nok til Danmark bedste foldboldliga. Normalt siger jeg aldrig noget om dommeren, men Svendsens indsats i dag er ikke god nok. Det røde kort er jo helt forkert, og da Viborg scorer til 1-0, er der et stort frispark til os sekunder forinden, som ikke bliver dømt. Det nytter ikke, at dommeren på den måde bliver hovedperson og får så afgørende en betydning for kampen«. »Jeg forstår godt, hvis man er vred i AaB-lejren, for det røde kort forstår vi heller ikke. Efter at vi var kommet foran 2-0, sad vi og frygtede, at Michael Svendsens kendelser, der var imod os, skulle føre til, at AaB fik udlignet«, sagde Viborg-træner Ove Christensen. »Marginalerne var med os. Det er det, som sker, når man er tophold. De to hold ligner hinanden utrolig meget, så er det vigtigt at få scoret først. Vi har fire spillere ude med skader, men alligevel kan vi hele tiden grave nye spillere frem«, tilføjede Ove Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























