Silberbauer fylder hullet efter Hjalte

Michael Silberbauer er mest af alt glad for, at han er med fra start hver gang.   Arkivfoto: Jens Dresling
Michael Silberbauer er mest af alt glad for, at han er med fra start hver gang. Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Kan FC København undvære Hjalte Nørregaard? Hvem skal afløse ham på den centrale midtbane, hvor han var så stærk og fyldte så meget? Spørgsmålene blev stillet bl.a. af bekymrede fans, som mente, at FCK skulle have gjort mere for at beholde midtbanespilleren, der nu er i hollandske Heerenveen. Nu er der - efter at FCK har vist skræmmende styrke og stabilitet i toppen af Superligaen - ikke så mange, der snakker om Hjalte Nørregaard mere. Og svarene på de to spørgsmål i indledningen er, sammenfattet: Jo, FCK kan sagtens undvære Hjalte Nørregaard, for Michael Silberbauer har bevist, at han kan 'lukke hullet' på midtbanen og er ved at fylde lige så meget som forgængeren. Ude på højrekanten Da FCK sæsonstartede mod AaB, havde Martin Bergvold pladsen ved siden af Tobias Linderoth. En skadet Michael Silberbauer var ikke med i Aalborg. Siden blev Silberbauer anvendt ude på højrekanten, og inde på midten har både Elrio van Heerden og Thomas Røll været benyttet. Men da FCK mødte Viborg, traf Hans Backe er valg, der har vist sig at være 'en fuldtræffer'. Michael Silberbauer blev parret med Tobias Linderoth, fordi det ville give FCK mere fysisk styrke midt på banen, end hvis Elrio van Heerden skulle have været med til at matche Viborgs Thomas Frandsen og Jakob Glerup. Siden den kamp har Michael Silberbauer haft sin faste plads på FCK-holdet i en central rolle. »Det er permanent nu med Silberbauer dér«, siger cheftræneren. Hans Backe konstaterer, at Silberbauer er blevet mere rolig med bolden, og den tidligere fløjspiller udfører et stort arbejde, både når FCK er i fremdrift, og når modstanderne skal presses og bolden generobres. Befinder sig godt i ny rolle »Man er mere med i spillet inde på midten, til gengæld er der mindre plads, og man bliver angrebet fra flere sider end som fløjspiller. Jeg befinder mig rigtig godt i den nye rolle, og det vigtigste for mig er egentlig ikke den placering, jeg har, men at jeg spiller fra start hver gang«, siger Michael Silberbauer. »Jeg synes, vi har fundet en god balance på holdet, og det skyldes ikke mindst Tobias Linderoth, der dirigerer og er i bevægelse hele tiden. Han er en klassespiller«. Silberbauer har 'glemt' 0-5-dukkerten, da FCK besøgte Brøndby i foråret - for det er en ny sæson, FCK er nummer ét, spillet fungerer bedre og bedre, formen er tip-top, og Brøndby er nok lidt rystet på grund af skaderne og nederlagene mod AGF og Viborg. »Jamen, Brøndby har altså stadig gode spillere og et godt hold«, sagde Hans Backe inden meddelelsen om, at Per Nielsen gør comeback, kom. De synes måske nok i FCK, at der har været lidt for meget piveri fra Brøndby-lejren over alle skadesuheldene. Jacobsen ramt af forkølelse Hos FCK var Lars Jacobsen sengeliggende i går med forkølelse, og André Bergdølmo deltog ikke i træningen i fuldt omfang. Han har lyskeproblemer. Formentlig er begge med i aften. Men Hans Backe sagde, at han er klar til at 'betale prisen' i Superligaen ved at holde en småskadet stamspiller ude, fordi det er vigtigt, at alle mand er helt friske og klar, når det gælder returopgøret mod Hamburger SV i UEFA Cuppen i næste uge. »Hvis vi sætter point til i ligaen, er der tid til at reparere på det. Det er der ikke i UEFA Cuppen«, sagde cheftræneren. Hjalte Nørregaard skal se Brøndby-FCK-kampen i tv. Han blev skadet i et ene lår lige inden sæsonstarten i Holland og måtte holde pause. Han har spillet henholdsvis fem og 50 minutter for Heerenveen i de to seneste kampe i Æresdivisionen. Han har altså stadig sin første optræden i startopstillingen til gode - mens FCK bare tordner derudad og er på vej i et imponerende, tidligt udbrud i Superligaen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her