Nede på sidelinjen stod nyindkøbte Fredrik Berglund og trippede, mens FC Københavns målmandstræner, Per Wind, gjorde den elektroniske udskiftningstavle klar. Så løftede han den op over hovedet. Trykkede på knapperne, så et 7-tal kom til syne. De godt 18.000 tilskuere rejste sig på kommando. 70 minutter fik han, inden han til stående ovationer fik lov at tage afsked med det publikum, der i tre år har tiljublet ham. Farvel til en populær spiller »Mine damer og herrer ... Áaaalvaaaaro Santos«, brølede stadionspeakeren, mens den lille tætbyggede brasilianer gik ud mod udskiftningsboksen i Parken for sidste gang. Og det kunne han gøre med god samvittighed. FC København havde små ti minutter tidligere bragt sig foran 1-0 på et straffespark, og da Santos fra bænken kunne se Michael Gravgaard stige til vejrs i de allersidste sekunder og gøre det til 2-0, kunne den lille brasilianer sige farvel, vel vidende at FCK har et super udgangspunkt mod finske MyPa 47 i forhold til at nå tredje og sidste kvalifikationsrunde til Champions League. Spil mod et mål Første halvleg formede sig fuldstændigt, som FC København kunne forvente det. Finnerne mødte op i en defensiv 5-4-1-opstilling, som betød, at de konsekvent havde syv markspillere plus målmand Janne Korhonen på egen banehalvdel. Alt initiativ blev overladt til FCK, der samlede udfordringen op ved at levere kvikt kombinationsspil og masser af bevægelse, der flere gange førte til, at københavnerne fik spillet bolden ud på fløjene til Pimpong og især Jesper Grønkjær, som havde gode muligheder for at slå indlæg. Grønkjær i hopla FCK sad på det hele, og til tider virkede det, som om FCK nærmest spillede i en 2-4-4-opstilling, fordi Grønkjær og Pimpong lå helt oppe på linje med Marcus Allbäck og Álvaro Santos, så de to backs Lars Jacobsen og André Bergdølmo kunne bryde ud af den bagerste firbackkæde og skubbe med op på midtbanen. Det gav nærmest med det samme chancer til hjemmeholdet. Den første kom efter en drøm af et FCK-angreb, hvor presset blev holdt på finnernes banehalvdel i lang, lang tid, og hvor temposkift og hurtig boldomgang resulterede i, at Grønkjær kunne lægge et indlæg ind i feltet, hvor den endte hos en hipla-hopla-spillende Razak Pimpong, der sendte en god flugter af sted mod det fjerneste hjørne. Ti minutter senere var det så Grønkjærs tur til at få en stor mulighed. Igen var det et glimrende FCK-angreb, hvor Grønkjær selv skabte muligheden efter godt sammenspil med Santos og Allbäck, men Korhonen kom godt ud og fik klaret forsøget. Målene manglede Sådan fortsatte det egentlig gennem hele første halvleg. Finnerne fik ganske vist bedre styr på defensiven, og da Grønkjær faldt lidt i kadence, faldt også antallet af chancer. FC København var dog fortsat totalt styrende, og det er nok ikke helt skævt at gætte på, at boldbesiddelsesprocenten har heddet 70-30 i FCK's favør. Men ind kom bolden ikke. Og derfor stod det 0-0, da spillerne kom ud til anden halvleg. Den formede sig nøjagtig på samme måde som første, og det var reelt kun et spørgsmål om, om FCK ville få sendt bolden i kassen, inden der var gået yderligere 45 minutter. Finnerne gravede sig ned Presset voksede og voksede på finnerne, der gravede sig længere ned i håbet om at komme fra Parken med uafgjort eller måske et smalt nederlag. Der var flere chancer - også af de store - blandt andet til Grønkjær, men der skulle et straffespark til, før københavnerne fik hul på bylden. Igen var Grønkjær arkitekten bag det hele, da han spillede bande med Santos. Egentlig var afleveringen fra brasilianeren lidt for spids, men Grønkjær strøg efter den, og da en finsk forsvarsspiller hægtede ham på vejen, pegede dommer Carlos Megía Davila på pletten. Bergdølmo var sikkerheden selv, og dermed var sejren i hus. Gravgaard-scoring i sidste sekund FCK forsatte presset. For selv om hjemmeholdet havde bragt sig foran, så var 1-0 en lovlig spinkel føring at tage med til Anjalankoski i næste uge. Finnerne blev stående nede bagved, og derfor lignede det i lang, lang tid en sejr på 1-0. Men så tog en vis herre endnu en gang ved Jesper Grønkjær. Med et energisk ryk fik han kæmpet sig op ad banen og fremtvunget et hjørnespark. Allbäck skyndte på holdkammeraterne for at få taget hjørnesparket inden sidste fløjt, og det var en god idé, for da bolden sejlede indover, steg Michael Gravgaard til vejrs og sikrede FCK det fremragende udgangspunkt inden returkampen i næste uge.