Det var prøvelsens time for Brasiliens forsvarende verdensmestre - og det endte som afskedens. Brasilien er færdig ved VM - spillet ud af et superstærkt fransk hold, der med denne overbevisende kvartfinalesejr på 1-0 skal møde Portugal i semifinalen. Franskmændene var bedst gennem hele kampen - og fik med stor vilje, aggressivitet og ihærdighed reduceret de brasilianske kattepote-berømtheder til et ganske ordinært hold. Hårdt fransk arbejde For første gang i turneringen blev Brasilien konfronteret med et traditionshold, der selv har været verdensmester 'i nyere tid', tilbage i 1998 - ved netop at slå Brasilien. Og som dengang kunne sydamerikanerne ikke magte lørdagens opgave i Frankfurt, bl.a. fordi franskmændene var langt mere indstillet på at arbejde sig til sejren ved disciplinerede markeringer på midtbanen, som også var i stand til at omstille sig til elegant offensivt spil. Det kunne de mere matte brasilianske spillere ikke håndtere. De 'tullede' mere rundt - ganske som de havde gjort hidtil i slutrunden, hvor de kunne tillade sig det mod svagere modstandere og vinde uden problemer. Farvel og tak Men mod et meget bevægeligt fransk hold var det slet ikke nok. Og da brasilianerne ikke var i stand til at reagere på ikke at have kampen under kontrol, måtte det gå som det gik. Farvel og tak - for egentlig ikke ret meget. Det brasilianske hold var glansløst og uden betydeligt format. Og alles venten på, at brasilianerne ville vokse med opgavernes stigende sværhedsgrad, blev en forgæves venten. Aftenens store, store spiller var Real Madrid-veteranen Zinedine Zidane - og han stod da også bag oplægget til det mål, der blev helflugtet ind af Thierry Henry i kampens 57. minut.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø