»Berlin, Berlin, Berlin - wir fahren nach Berlin«. Brølene fra tribunerne på Westfalenstadion var gigantiske. Drømmen om finaledeltagelse i hovedstaden søndag aften har bundet det tyske folk og de tyske spillere under Jürgen Klinsmanns ledelse tættere og tættere sammen i ugerne, siden værtsnationen startede med 4-2-sejren over Costa Rica. Men drømmen og håbet brast, da Fabio Grosso fik plads til at fyre løs og smadre Italiens 1-0-ind i det lange målhjørne. Westfalenstadion har ellers altid været i uindtagelig fæstning. Men det første nederlag i 13 kampe var enden på den tyske VM-optur. Del Piero gjorde arbejdet færdigt Indskiftede Alessandro Del Piero gjorde arbejdet helt færdigt med træfferen til 2-0 i de sidste sekunder i den forlængede spillede på dagen, 4. juli, da Tyskland for 52 år siden vandt VM for første gang. Men 'Das Wunder von Bern' blev ikke markeret med et mirakel i Dortmund, hvor italienerne var de farligste og bedste til at afslutte. De tyske spillere blev båret frem af de opstemte tilskuere på den hede, hede aften, da atmosfæren var fjendtlig og giftig med piften og buhråb ned mod italienerne, der startede forsigtig. Som ventet. Jürgen Klinsmann havde, lidt overraskende, valgt at tage både Sebastian Kehl og Tim Borowski med på holdet, hvor den karantæneramte Torsten Frings manglede på den defensive midtbane, og venstrekantspilleren Bastian Schweinsteiger var sat af. Smarte italienere Italienerne var teknisk bedst, smarte i boldomgangen, tyskerne viljestærke og i begyndelsen de mest initiativrige, men uden at kunne dirke Italiens forsvar op. Her var den lille, bomstærke anfører Fabio Cannavaro dirigenten, der brød ind med jerntacklinger og sprang højere end modstanderne, som rager 10-15 og 20 centimeter mere i vejret, end han gør. Sebastian Kehl skulle holde øje med Francesco Totti, den offensive kreatør i 4-4-1-1-systemet. Men Totti flyttede sig hurtigt og taktisk rigtigt, ned i banen eller lidt ud i siden, og så opdagede man italienernes nålestik-taktik: Ude fra venstre kom Simone Perrotta flere gange løbende ind i hullerne i det tyske forsvar, hvor den store frontløber Luca Toni beskæftigede stopperne. Og så lagde Totti bolden fremad. Det kom én stor chance. Jens Lehmann klarede. Grosso i dynamiske gennemløb Også venstrebacken Fabio Grosso kom flittigt med i dynamiske gennemløb. Det italienske spil var bedre planlagt, forekom det, farligere. Og italienerne placerede sig klogt i første halvleg, så tyske modangreb blev stoppet, inden de blev farlige - bortset fra situationen, da Klose lagde bolden til rette for Bernd Schneider, som fyrede løs. Over mål. Miroslav Klose og Lukas Podolski arbejdede sig til to udmærkede afslutninger i begyndelsen af anden halvleg, men målmand Gianluigi Buffon stod, hvor han skulle. Jürgen Klinsmann kastede en vandflaske i græsset i ærgrelse. Den italienske træner Marcello Lippi kløede sig i nakken, fordi tyskerne blev mere nærgående, trykkede på med flere folk fra midtbanen langt fremme, og det italienske spil gik i stå, bl.a. fordi Luca Toni med sin store krop ikke var ferm nok i kombinationsspillet. Sværere og sværere for tyskerne Tyskerne kom tættere og hurtigere ind på kroppen af modstanderne. Klinsmanns mænd ville i en lang periode mere end italienerne, der lurede på at stjæle bolden og få vendt spillet kvikt til at bringe den tyske defensiv i problemer. Men det blev sværere og sværere. Per Mertesacker og Christoph Metzelder placerede sig godt i forhold til hinanden, og den tyske backkæde trak flere gange italienerne offside, fordi forsvarslinjen blev holdt knivskarpt. Bundeskansler Angela Merkel og hendes gæst, den italienske ministerpræsident Romano Prodi sad spændte og nervøse side og side i æreslogen, og så, at Jens Lehmann var vågen og hurtig ude af sit mål, når italienerne et par gange udnyttede, at det tyske forsvar stod langt fremme. Både Gilardino og Zambrotta var få centimeter fra at bringe Italien i spidsen straks i den forlængede spilletid, hvor tyskerne begyndte at se trætte ud, og Italien fik endnu en frisk angriber, Vincenzo Iaquinta ind og spillede med to mand på toppen. Ingen nydelse Semifinalen var ikke nogen stor fodboldmæssig nydelse, men det var nervepirrende, afvekslende, og der blev fightet om hver eneste meter, passet på bagude, og alligevel fik Lukas Podolski en fornem chance, så han tvang Buffon til en klasseredning, ligesom den vævre midtbanespiller. Det lignede 0-0 - indtil de mere snu, de mere kyniske, de dygtigere italienere slog til og knuste den tyske drøm. Og nu tager tyskerne til Stuttgart - for at spille om tredjepladsen lørdag aften. Italien, der er i en VM-finale for sjette gang, kan i Berlin blive verdensmester for fjerde gang, efter triumfer i 1934, 1938 og 1982.