Hvor var de store i nederlagets bitre stund. De australske spillere var sønderknuste og chokerede, fordi de ikke lige med det samme helt forstod, at VM-drømmen var knust. Men de opførte sig som rigtige sportsmænd, efter at de i Kaiserslautern på kampens aller-aller-sidste aktion - Francesco Tottis 1-0-straffesparksscoring - blev sendt ud af VM-slutrunden, hvor de heldige italienere er klar til kvartfinalerne. Hård fodboldskæbne Pænt tak til modstanderne for kampen og tillykke, indbyrdes trøst i ord og omfavnelser og så over i stadionafsnittet, hvor de australske fans stod: Tak for støtten. I har været fantastiske. Vi kæmpede og gjorde alt, hvad vi kunne - men det var bare ikke nok. Sådan er fodbold-skæbnen engang imellem så brutal over for et hold, som egentlig har fortjent bedre. Uretfærdig vil nogen sige (for australierne havde jo bolden mere og ville mere end italienerne), og det værste for succestræner Guus Hiddinks mænd var jo, at der ikke var så meget som ét minut, bare et halvt, til at forsøge et eller andet desperat for at få udlignet. Tiden var gået, og italienerne kunne juble, som om de var blevet verdensmestre (hvad de ikke lignede mod Australien, langt fra), og hoppe og danse rundt på græsset i vild glæde. »Jeg er meget stolt af mit hold. De har spillet og kæmpet strålende tidligere i turneringen, og her var vi dominerende mod en af fodboldens stormagter«, sagde Guus Hiddink, mærket af skuffelsen på pressekonferencen kort efter ottendedelsfinalen. »Vi kontrollerede kampen, især da vi blev 11 mod 10, og vi fortjente et mål. Men vi ikke dygtige nok til at få nogle lagt indlæg i feltet, som kunne blive rigtig farlige. Forskellen på Australien og Italien var evnen til at skabe chancer«. Straffet i sidste sekund Italienerne var mere giftige foran mål end australierne, men fik altså først udbytte, da den australske anfører Lucas Neill busede for ukontrolleret på og efter den spanske dommers mening begik et kluntet straffespark mod Fabio Grosso. Italieneren lavede en afleveringsfinte og trak ganske smart trak ind i feltet med bolden. Og så kom afgørelsen i en kamp, der så ud til at skulle vare 120 minutter plus straffesparkskonkurrence. Totti var en usvigelig sikker eksekutor mod Mark Schwarzer, der var helten, da Australien mod Uruguay i sin tid på straffespark vandt VM-billetterne i den sidste kvalifikationskamp. Mangel på klasse Sort uheld for australierne med en diskutabel afgørelse af Luis Medina Cantalejo, der var hård, da han udviste Marco Materazzi for en forseelse, som kun var til et gult kort. Men - når sandheden skal frem, og det skal den selvfølgelig - så må man også sige, at det australske hold ikke har spillemæssig klasse til at være med blandt verdens otte bedste. Australierne har hjertet med, de er stærke i forsvaret, de løber meget, de forsøger at bygge spillet pænt op - og så spiller de lidt primitivt med lange bolde op mod den store, (for) tunge Mark Viduka, der med de store bevægelser har svært ved at komme forbi smartere og hurtigere italienere, der kan forsvarets kunst, fordi de blevet oplært i den igennem mange år. Dårligt italiensk spil Men Italien spillede dårlig fodbold uden pondus og autoritet. Og det var falsk varebetegnelse, at Italiens opstilling på papiret var 4-3-3, for fløjspil så man ikke meget af, og italienerne tænkte defensivt og var indstillet til kontraspil. De lod modstanderne spille med bolden ude på banen og lurede på muligheder for at stjæle den og få lagt centringer op til den store Luca Toni. Han var farlig og pågående, indtil han blev taget ud efter udvisningen.